Annonce
Ugeavisen Lolland

Fælles visioner på vej mod 2030

Tre frivillige og en koordinator - fra venstre Mogens Andreasen, Nakskov Søfartsmuseum, Otto Paludan, foreningen Peter Freuchen, Knud Stokholm Nielsen, Nakskov Marineforening, og konsulent Michael Vinther, Lolland Kommune. Foto: Katrine Hartmann

Museums- og foreningsfolk med domicil i Nakskovs havnebygning er klar med fælles visioner og ideer i forbindelse med Nakskov 2030-planen.

NAKSKOV 2030 Nakskov har ry for at have et temmelig sekterisk foreningsliv. Byen bugner af foreninger, som har nok i sig selv, og kan man ikke blive enig, så har man en lang tradition for bare at danne endnu en forening.

Sådan lyder en fordom om Nakskov, men nye toner lyder i byen. Ikke mindst i havnebygningen, hvor repræsentanter for foreningen Peter Freuchen, Nakskov Marineforening samt Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum nu er klar til at melde ud med fælles visioner og ideer for fremtidige museumsaktiviteter i forbindelse med den kommende restaurering af havnebygningen. Det sker på baggrund af udviklingsprojektet Nakskov 2030, hvor der i alt er afsat 150 millioner kroner fra Realdania Fonden, A. P. Møller Fonden og Lolland Kommune.

Et af indsatsområderne i Nakskov 2030 er området omkring Honnørkajen og i særdeleshed havnebygningen, som i de kommende år skal gennem en stor renovering.

På en række visionsmøder i de seneste måneder har repræsentanter for foreningen Peter Freuchen, Nakskov Marineforening samt Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum brainstormet og fundet en fælles platform for, hvordan de vil bidrage til den kommende proces med restaurering af havnebygningen og i særdeleshed, hvilke drømme og visioner museerne og foreningerne har til fremtidige turistoplevelser i og omkring bygningen.

Først og fremmest er man enige om, at Søfartsmuseet, Marineforening, Peter Freuchen Museum/Hus og eventuelt andre "vandrelaterede" museumsaktiviteter i havnebygningen i størst muligt omfang skal "gøre fælles front" og stå sammen om at skabe den bedst mulige oplevelse for brugere og besøgende.

Desuden bør havnebygningens fremtidige museumsaktiviteter i højere grad understøttes af professionelle museumsaktører, ligesom den restaurerede havnebygning bør have en fælles indgang og modtagelse til museerne.

- Vi har med stor interesse og glæde læst det publicerede materiale omkring Nakskov 2030, udtaler Mogens Andreasen fra Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum - og i særdeleshed bliver vi stolte, når A. P. Møller Fonden i sin pressemeddelelse omkring fondens økonomiske bidrag til Nakskov 2030 omtaler havnebygningen som en funklende stjerne for enden af havnen.

Otto Paludan fra foreningen Peter Freuchen supplerer:

- Det er glædeligt, at vi nu sammen med Marineforeningen og Søfartsmuseet har fået etableret et fælles samarbejde med fokus på de spændende initiativer, der er i gang i forhold til havnebygningen. Vi ser frem til at bidrage med ideer og forslag til, hvordan vi kan gøre bygningen til et mere alsidigt oplevelseshus. Vi arbejder målrettet på at lave et Peter Freuchen Hus i lighed Knud Rasmussens hus i Hundested.

- I Marineforeningen har vi en unik samling af maritime effekter, som vi er stolte af og gerne vil vise frem, når det bliver muligt, sigerMarineforeningens formand Henry Leth Christoffersen.

Knud Stokholm Nielsen, Marineforeningens kasserer, glæder sig også over den seneste tids positive dialog i arbejdsgruppen.

- Allerede i midten af december 2019 blev vi af Michael Vinther, konsulent ved Lolland Kommune, indkaldt til det første møde, og nu er vi i den grad klar til at deltage i det forestående arbejde og dele ud af vores fælles viden og visioner, slutter Knud Stokholm Nielsen.

  • Tre frivillige og en koordinator - fra venstre Mogens Andreasen, Nakskov Søfartsmuseum, Otto Paludan, foreningen Peter Freuchen, Knud Stokholm Nielsen, Nakskov Marineforening, og konsulent Michael Vinther, Lolland Kommune. Foto: Katrine Hartmann
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel