cookie-og-privatlivspolitik
Negativ omtale er måske bedre end dårlig omtale. I hvert tilfælde var det næppe en fejl, da Lolland kom i skudlinjen i reklamen - her i et busstoppested.
Negativ omtale er måske bedre end dårlig omtale. I hvert tilfælde var det næppe en fejl, da Lolland kom i skudlinjen i reklamen - her i et busstoppested.
Foto: Connie Reidun Steffensen

Ugeavisen Lolland

Fernet Brancas kroniske fordomme

Flere medier kunne for få dage siden fortælle, at Fernet Branca i sine reklamer om at "livet er bittert" refererede til livet på Lolland. Og spiritusproducenten har gjort det flere gange tidligere.




21. januar 2020 kl. 11:26 Af Daniel Brøns

Annonce

"Du har endelig råd til en 3-værelses lejlighed med havudsigt - hvis du flytter til Lolland." - og så så en Fernet Branca flaske - og nederst konklusionen: "Life is bitter."

Sådan lyder en reklame for den kendte spiritus på reklamer rundt om i Danmark, som flere har udtalt sig kritisk omkring, fordi reklamen jo netop siger, at livet er bittert, fordi man kun kan få havudsigt på Lolland.

Lolland-Falster Lovestorm har reageret på annoncen og gør opmærksom på, at reklamebureauet ikke er helt opdateret på, hvad Lolland står for i dag - og at konklusionen burde være, at livet er fantastisk, fordi man kan få en billig bolig på Lolland. Og altså ikke bittert.


Forstærker fordomme

Fernet Branca har haft reklamen hængende i hovedstadsområdet og forstærker ifølge flere reklamefolk dermed de fordomme, der er om at bo i mindre byer. Reklamebureauet Brandhouse som står for den danske reklame er dog ikke enig i kritikken og skriver til DR:

"Reklamen, som på tidspunktet kun kunne findes i Storkøbenhavn, skulle på humoristisk vis italesætte en af de få ting, der er lige så bittert som smagen af Fernet-Branca: De høje huspriser i København, der for mange københavneres tilfælde vil betyde, at man skal flytte et godt stykke væk fra omgangskreds og job i København, hvis man vil have sin drømmebolig."

"Om man kan lide reklamen og dens formulering er op til den enkelte, men intentionen var at få folk til at smile over det bitre prisniveau på boliger i hovedstaden; ikke at præsentere livet på Lolland som 'bittert'."

Men det kræver ikke den store research at finde ud, af at Fernet Branca tidligere har været i præcis den samme mediestorm.

I 2017 kom producenten i pressens søgelys i Köln, da de gjorde grin med at bo i bydelen "Chorweiler". Og i 2016 gik det ud over Hamburg-bydelen "Pinneberg"

Så meget tyder på, at der er tale om en helt almindelig reklame - og i den stil, som Fernet Branca gerne vil kendes på.

Du kan finde omtalen af de tyske kampagner på nettet på adresserne kortlink.dk/24f6w og kortlink.dk/24f6x. Omtalen på Danmarks Radio findes her: kortlink.dk/24fgm



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce