cookie-og-privatlivspolitik
De udsattes helte er igen klar. Her nogle frivillige fra Mødrehjælpen i Maribo
De udsattes helte er igen klar. Her nogle frivillige fra Mødrehjælpen i Maribo
Foto: Daniel Brøns

Ugeavisen Lolland

Genbrugsbutikker genåbner overalt

De fleste genbrugsbutikker åbner i den kommende uges tid - eller er allerede åbnet. Dog kører enkelte butikker med begrænsede åbningstider.




08. maj 2020 kl. 05:41 Af Daniel Brøns

Annonce

LOLLAND Så er der igen godt nyt for alle, der handler brugt og støtter lokale godgørende formål. Flere af butikkerne har meldt ind til Ugeavisen Lolland, at de åbner i disse dage. Det glæder blandt andet Røde Kors møbel-butikken i Nakskov, der åbner tirsdag den 5. maj på Østre Boulevard. Her må der være afskærmning ved kasserne, og der vil være håndsprit til rådighed flere steder i butikken - og afmærkninger på gulvet. Der må max. være 10 kunder i butikken ad gangen. Betaling skal primært foregå med betalingskort eller Mobile Pay. Tøjbutikken i Søndergade arbejder også på en genåbning.

Kirkens Korshær i Nakskov åbner også. Foreløbig lørdag den 9, hvor man kan komme ind fra 10-13. I butikken vil de ansatte være i gang med at afprøve de nye sikkerhedsrutiner, der minder om dem fra Røde Kors. Her kan man som sædvanligt aflevere ting i butikken.

Også i Maribo er genbrugsbutikkerne ved at åbne. Mission Afrika i Maribo åbner igen den 12. maj, og Mødrehjælpens butik er allerede åbnet - oven i købet med de samme åbningstider som før krisens start: Man-fredag fra 11.00-16.00 og lørdag fra 10.00-13.00.

- Vi har måttet ændre på rutiner med kun seks i butikken ad gangen. Hyggekroge med legetøj er fjernet, håndsprit er oppe, og der er gjort ekstra rent, siger Lone Bille fra foreningen.

I hovedtræk tyder alt på, at situationen nærmer sig det normale i andre butikker også, og hos Kirkens Korshær i Nakskov glæder de sig meget:

- Vi får igen råd til at betale husleje og støtte det vigtige arbejde for hjemløse, så det er virkelig skønt, at vi er i gang igen, siger Eva Jensen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce