Glade grise i vestlollandsk plutte

KØBELEV Da Arne Hansen for en del år siden gik i gang med griseavl, havde han store planer om, at hans lollandsgrise skulle være økologiske frilandsgrise af egen avl.

Siden er de planer blevet revideret af flere omgange. Men overordnet handler det for den forhenværende blikkenslager om, at hans grise har det godt.

- Det blev for omfattende selv at avle, så nu aftager vi smågrise fra en landmand her i nærheden. De er 10 uger, når vi får dem. De er født i en stald, så jeg må ikke kalde dem frilandsgrise, siger Arne Hansen.

Han mener, at det er bondefangeri, når man kan kalde svin for frilandsgrise, bare fordi de er født i det fri og tilbringer deres første fem ugers levetid udendørs, hvorefter de kommer i stald, hvor de tilbringer resten af deres seks måneder lange liv.

- Økogrise har heller ikke nødvendigvis et godt liv. For økologien handler jo først og fremmest om foderet, slår Arne Hansen fast.

Lollandsgrisene har det til gengæld, som grise helst vil have det, mener Arne Hansen ikke overraskende.

Dyrevelfærd er den alt overskyggende årsag til, at han sidst i 2016 gik i gang med at avle grise, og den holdning har han stadig.

At besætningen på 400 lollandsgrise nyder livet, kan man ved selvsyn konstatere, når man bevæger sig forbi de marker, Arne Hansen har forpagtet på Glostrupgård ved Købelev.

Grisene tumler rundt og er både nysgerrige og legesyge. Lidt biden i hinanden kan ikke undgås; men grisene gør slet ikke de skader på hinanden, som man ser hos staldgrise. Derfor har lollandsgrisene heller ikke brug for så meget antibiotika som deres brødre og søstre i staldbrug.

Faktisk ser det ud til, at lollandsgrisene har det herligt. De har strøelse i de grønne huse, som Arne Hansen selv har konstrueret. Derfra har de fri adgang ud til fodergården, hvor der er mad og drikke ad libitum og ud til de åbne marker, hvor de kan tumle og grøffe i jorden, som de hurtigt får forvandler fra græs til plutte.

Arne Hansen og hans søn Rasmus Hansen, som er uddannet landmand og står for det daglige arbejde med lollandsgrisene, går også op i, at grisene ikke skal udsættes for lange og strabadserende transporter. Turen fra stald til græs er ganske kort, og når grisene i en alder af seks måneder er slagteklare, skal de blot en tur ud på de lollandske landeveje - fra Købelev til slagter Engdahl i Holeby.

Coronakrisen har desværre gjort et mærkbart indhug i skaren af aftagere af lollandsgrisene.

- Vi havde nogle store kunder i hovedstaden, som ikke aftager noget kød for tiden. Det er ærgerligt; men til gengæld er vores lokale kunder meget trofaste. Ikke mindst Meny i Nakskov.

- Vi skal afsætte omkring 30 grise om ugen, for at forretningen skal være rentabel. Lige nu mangler vi afsætning af fem-syv grise om ugen for at nå det mål. Derfor håber vi blandt andet på, at flere private får øje på det gode og lokalt opdrættede kød og køber en halv eller en hel lollandsgris til fryseren, slutter Arne Hansen.

.