cookie-og-privatlivspolitik
Hanne Hagemann fra Maribo-butikken stod denne gang for undersøgelsen, men Synoptik i hele landet har optikere med samme baggrund.
Hanne Hagemann fra Maribo-butikken stod denne gang for undersøgelsen, men Synoptik i hele landet har optikere med samme baggrund.
Foto: Daniel Brøns

Ugeavisen Lolland

Grundigere end hos øjenlægen

Ugeavisen tog imod tilbuddet, da Synoptik for nylig havde tilbud om gratis synstest med sundhedstjek.




28. november 2021 kl. 08:21 Af Daniel Brøns

LOLLAND Når man først har prøvet en tur til øjenlægen, der meget ofte har kort tid og efter et hurtigt kig forsikrer, at der ikke er noget i vejen, så bliver man lidt imponeret over grundigheden hos en rigtig optiker. Hos Synoptik anvender de hele fire maskiner til at tjekke øjet på forskellig vis, inden selve synsprøven, og det er blevet standard hos både Synoptik og mange andre.


Akut henvisning

Og selv om de altså ikke er øjenlæger, så fanger de ind imellem tegn på alvorlige fejl, fortæller optiker Hanne Hagemann, der har nummeret til den lokale øjenlæge klar, hvis man fejler noget, som kan være akut og muligvis skal under øjeblikkelig behandling.

- De fleste øjensygdomme kræver dog ikke nødvendigvis akut behandling, så de fleste får bare en udskrift af vores undersøgelse, som de så må tale med øjenlægen om, siger hun og placerer mig ved en maskine, der puster i øjet, så man kan måle trykket. Herefter tages i en anden maskine et nærbillede af nethinden. Tegn på grøn stær kan typisk afsløres af tryktesten, mens tegn på grå stær ofte afsløres af billedet.

- Vi har også mulighed for at se tegn på andre ting i billedet, såsom tegn på modermærker, rifter og andet, siger hun og understreger, at Synoptik dog ikke har samme ansvar for undersøgelsen, som hvis man var hos øjenlægen.

Den tredje maskine, som måler, hvordan man registrerer elementer i udkanten af fokusfeltet kan også være med til at afsløre tegn på sygdomme i nethinden

Annonce

Den sidste maskine i rækken er hovedsageligt en automatisk registrering inden selve synstesten, som måler et bud på den styrke, som der er behov for.


Føler sig tryg

Efter sådan en omgang føler man sig allerede lidt mere tryg. Især når billederne af øjnene dukker op på optikerens store skærm - og hun forklarer, hvordan hun tolker enhver detalje i øjnene - og der er heldigvis ikke noget i vejen - ud over at øjnene er godt 50 år gamle og behovet for præcise briller derfor konstant vokser.

Og hun mener desværre, at behovet er der:

- Du bør få opdateret både dine skærmbriller, læsebriller og din almindelige gå-brille, siger hun og oplyser, at der findes forskellige former for kombinerede briller med glidende overgang, som dækker flere behov. Samt at synet - desværre bliver mere "stift" med alderen, så man får større behov for, at brillerne er præcise.

Og hvad så, hvis man vælger at beholde de gamle, som ikke passer helt. Bliver øjnene ødelagt af det?

Annonce

- Der sker ikke noget ved at gå med briller, der ikke passer helt præcist. Men komfortmæssigt er det ubehageligt, og man kan få hovedpine og blive træt, hvis synet ikke er i orden, så vi anbefaler bestemt ikke at gå med for dårlige briller. Det er livet for kort til, siger hun og anbefaler, at man besøger sin optiker for en test som minimum hvert andet år.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce
ANNONCE