cookie-og-privatlivspolitik
Johnna Bohr bygger nissen fra inderst til yderst - og elsker sin hobby.
Johnna Bohr bygger nissen fra inderst til yderst - og elsker sin hobby.
Foto: Daniel Brøns

Ugeavisen Lolland

Højtid for julenisseriet i Rødby

En butik med kunsthåndværk og lækkerier har siden juni ligget i Østergade i Rødby overfor Netto. Og den går rigtigt godt, fortæller indehaveren.




22. november 2021 kl. 08:15 Af Daniel Brøns

RØDBY En duft af lækre teer breder sig, når man træder indenfor. Og fra højre og venstre bugner det med gaveidéer såsom lækre téer, specialsæber, håndstrikkede islandske sweaters og meget andet. Samt naturligvis de nisser, som butikkens ejer Johnna Bohr er blevet kendt for at lave.

- Det er en rigtig god placering i gaden, og jeg synes, at folk har taget godt imod butikken, siger Johnna Bohr, der oplever, at flere og flere er begyndt at komme forbi for at finde gaveidéer. Nisserne sælges der bestemt også mange af, og de er netop årsagen til, at hun har valgt at åbne forretningen.

- Jeg kan jo lige så godt sidde og lave dem her som at sidde derhjemme, så der er ikke noget tidsspilde ved at have forretningen de dage, der ikke er så mange kunder, siger den 57-årige butiksindehaver, der fortæller, at det ikke er en guldrandet forretning at lave nisserne.

- Absolut ikke. Man ville tjene mere på et almindeligt arbejde, men som andre kunsthåndværkere, så kan jeg slet ikke lade være med at finde på nye nisser hele tiden, siger hun og fortæller, at det godt kan tage 5-6 timer at lave en nisse, som sælges for den nette pris af omkring 300 kroner.

- Og alt har jeg selv lavet - også nissernes hænder, tøj og ansigt, så der er rigtigt meget i det, siger hun.

Annonce

Priserne på nisserne varierer alt efter, hvor meget udstyr, der følger med. En nisse med et ølkrus koster typisk ekstra, fordi miniature-ting koster en del at indkøbe, forklarer hun og oplyse, at der er åbent hele året i Julenisseriet fra onsdag til lørdag.

Der er desuden også søndagsåbent d. 28 nov. Og d. 12 dec. Kl. 10 - 15.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce
ANNONCE