Annonce
Ugeavisen Lolland

Hyldest til kunsthåndværket

16-årige Laura Carlsson var sammen med andre FGU-elever med til at bygge Maribos nye trold, som stod færdig fredag i sidste uge. Foto: Lisbet Rasmussen

Maribo Craft Days var en stor succes, der blandt andet tiltrak mange tyske besøgende.

MARIBO Glæden ved at udpege det fuglehus, som man har været med til at bygge, over for sine forældre er mindst lige så stor som lykken ved at skabe sit helt eget maleri med en vandpistol og noget farve. På Maribo Craft Days gik sådanne oplevelser hånd i hånd.

Festivalen, som i år fandt sted for tredje gang, har været en stor succes med omkring 200 aktiviteter rundt om i Maribos butikker, ude i naturen, på biblioteket og mange andre steder.

- Det kan være svært at måle, hvor mange besøgende der var ved de enkelte arrangementer. Her torsdag er der hele 63 arrangementer, fortæller Lasse Schwartz Mogensen, projektleder for Maribo Craft Days. Han fortsætter:

- Men der har været stor interesse overalt. Det kan vi se ud fra de gratis armbånd, vi har delt ud til folk. Når de kunne vise armbåndet i butikkerne, gav det adgang til rabatter og gode tilbud. Og vi kan se, at rigtig mange har gjort brug af deres armbånd.

Lasse Schwartz Mogensen kan også konstatere, at der har været ikke så få tyskere blandt festivalens besøgende:

- Det er meget glædeligt, for det er noget, vi har arbejdet ihærdigt på. Interessen i Tyskland er blandt andet blevet vakt af pressemeddelelser, som vi har sendt til tyske medier, og af samarbejdet med det tværregionale projekt KultKit. Og så skal det ikke underkendes, at også personlige kontakter har været meget givende.

Sisse Fog Odgaard stod bag udstillingen "Kuldsejlinger", hvor kasserede håndarbejdsprojekter fik helt nye udtryk i Maribos tidligere Jem & Fix-butik. Foto: Jan Knudsen

Genbrugskunst

Maribo Craft Days lægger stor vægt på bæredygtighed.

Det kom tydeligt til udtryk i kunstneren Sisse Fog Odgaards "kuldsejlinger". Hun fik samlet en masse mislykkede håndarbejder sammen fra folk, som måske har haft et halvfærdigt strikketøj liggende i skuffen i årevis. Nu er de så kommet til ære og værdighed igen i nogle smukke skulpturelle telte. Fiaskoer er blevet vendt til succes!

Også Maribos nye vartegn, trolden, som nu står ude ved Frilandsmuseet, er et genbrugs-kunstværk. Han er lavet af gammelt palletræ og grene, som er samlet i naturen.

  • 16-årige Laura Carlsson var sammen med andre FGU-elever med til at bygge Maribos nye trold, som stod færdig fredag i sidste uge. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Sisse Fog Odgaard stod bag udstillingen "Kuldsejlinger", hvor kasserede håndarbejdsprojekter fik helt nye udtryk i Maribos tidligere Jem & Fix-butik. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan