Lailas kunst skal skabe glæde

SAKSKØBING Det er måske rigtig nok, som nogle siger, når de omtaler den kunst, som Laila Cichos laver i sit lille atelier på første sal i huset på Guldborgvej. De fleste er de ophængte billeder er hyggelige, humørfyldte - og måske også ofte kunst, som man ville forvente at finde på et børneværelse.

På væggen i hendes stue finder man over sofaen for tiden en lang række små portrætter af små eventyr-mennesker der myldrer rundt og hygger sig på en baggrund, der mest er fotograferet i naturen. Nogle af dem er børn, som rider på snegle, kælker eller leger skjul. Helt sikkert kunstværker, der mange steder vil skabe glæde og nysgerrighed af betragteren, og det er netop det, som Cichos gerne vil opnå med den kunst, som hun udforsker lige nu.

- For nylig kom en dame forbi og købte to af værkerne til sine børnebørn. Hun syntes, at hun ville give dem noget helt unikt, som ingen andre har hængende på væggen. Noget som børnene kan nyde at se på hver dag. siger kunstneren, der fik at vide, at kunden håbede, at denne type kunst nemt kunne blive familieeje og måske gå i arv med tiden til andre børn - eller måske ende med at hænge et andet sted i huset.

Sådan et stykke kunst koster fra omkring 1800 kroner, og det ligger klart noget under, hvad de dyreste kunstnere i Galleri Lolland typisk tager for et kunstværk, men det kommer ikke til at ændre på Laila Cichos' måde at arbejde på. Hun fastholder, at alt kunst skal komme fra indre inspiration - og ikke koncepter, som andre har fortalt giver bedre udbytte økonomisk.

- Jeg mødte en gang en anden kunstner, der fandt ud af at der skulle være en stjerne i hendes motiver. Hun havde opdaget, at det hele solgte bedre, hvis dette element var med i hendes værker. Men hun indrømmede også, at hun efterhånden føle sig temmelig bundet af både motivet og konceptet, men nu var hun fanget af sine kunder og måtte leve op til deres forventninger om kun at producere efter netop den skabelon. Hun havde bundet sin økonomi op på det, så hvem ville så risikere, at kunderne søgte væk, spørger hun og giver selv svaret:

- Jeg vil ikke lade mig binde på den måde. Jeg vil hele tiden føle mig fri til at lade mig inspirere, prøve nye teknikker af, deltage i kurser for at dygtiggøre mig, og udfordre mig selv på nye måder, som jeg ikke tidligere havde tænkt på, Siger hun og tilføjer:

- Hvis det pludselig blev en sur pligt at lave min kunst, så ville jeg slet ikke kunne komme hjem fra arbejde og bruge to timer om aftenen i mit atelier, siger hun og fortæller, at hun til daglig arbejder i køkkenet på en institution for børn. Hårdt arbejde, idet hun ind imellem alene laver maden til 122 personer hver dag - men også et job, der harmonerer med hendes væsen om at skabe glæde for andre.

- Jeg nyder at være et sted med glade unger og kolleger, som jeg kan lave sjov med, samtidig med, at jeg er med til at gøre noget helt konkret for dem. Nogle spøger folk mig da, om jeg ikke får stress, men det gør jeg ikke, siger hun og sammenligner lidt madlavningen med sin kunst.

- Jeg laver altid mad på bæredygtig vis ud fra de for hånden værende råvarer, og det er ofte på samme måde med min kunst, siger kunstneren, der hver uge bruger mindst 20 timer i sit atelier.

Lige for tiden har Laila Cichos et særligt ansvar i Galleri Lolland i Østergade i Maribo, idet hun står for månedens særudstilling, der handler om at være lille i en stor verden. I den sammenhæng passer hendes motiver med små mennesker på en stor natur-baggrund rigtigt godt ind.

Men naturligvis skal der også er der også andre motiver med i så stor en udstilling, som fylder flere vægge i galleriet.

Da Ugeavisen møder hende, er hun ved at lave et motiv efter en klassisk arbejdsmetode, som hun holder meget af: Hun skaber en abstrakt baggrund med maling - og betragter bagefter, hvilket motiv, der gemmer sig i baggrunden. I dette tilfælde fandt hun en kat, der sidder i en æske i en reol.

- Det er en teknik, som jeg har brugt i rigtig mange år, siger Laila Cichos, der dermed erkender, at der også i hendes kunst er elementer, som man kan genkende hende på.

- Men hvis jeg føler, at jeg i morgen hellere vil arbejde på en ny måde, så er det det, som jeg gør. Hvis det ikke gør mig rig, så gør det mig i hvert tilfælde glad, og det er jo det allervigtigste, når man bruger så stor en del af sin fritid på kunsten, siger Laila Cichos, der i øvrigt takker de lave boligpriser på Lolland for en del af den frihed, som hun har fundet.

- Mig og min mand valgte netop ikke at sætte os for hårdt for også at få tid til at dyrke vores hobbies, siger Laila Cichos, der har boet på Nordvestsjælland oprindeligt, men føler sig rigtigt godt tilpas i det lille hus ved Sakskøbing.

Hun er også rigtig glad for kunstnerfællesskabet i Galleri Lolland, hvor hun sammen med andre kan udstille og engagere sig i udstillinger om kunst, ligesom foreningen også vil engagere sig mere på tværs med koncerter, litteratur - og kunst naturligvis.

- Galleriet er netop et sted, hvor man er med til at sprede glæde og kultur sammen. Vi kunne godt være et par stykker mere dernede, men ellers er udgiften til at være med heldigvis overkommelig, siger hun og fortæller, at udstillingen er placeret på sin plads i galleriet. Selve ferniseringen holdes dog først ferniseringen den 5. februar kl. 10-13, da forsamlinger i større antal for tiden skal begrænses.