cookie-og-privatlivspolitik
For 50 øre er man i gang med at spille i hallen hos Sef. Og på den anden side af gangen er der videotransmission af løb med hunde heste - samt natlurligvis sport af enhver slags.
For 50 øre er man i gang med at spille i hallen hos Sef. Og på den anden side af gangen er der videotransmission af løb med hunde heste - samt natlurligvis sport af enhver slags.
Foto: Daniel Brøns

Ugeavisen Lolland

Las Vegas ligger nu i Rødbyhavn

Der er hestevæddeløb og hundevæddeløb live på skærmene - og masser af andre attraktioner hos Spillehallen Boksen i Rødbyhavn. Og det koster fra 50 øre og opefter.




16. september 2020 kl. 15:41 Af Daniel Brøns

Annonce

RØDBYHAVN Gå ind i DagligBrugsen og køb et skrabelod til 20 kroner - eller gå ind i Spillehallen Boksen og træk i en moderne enarmet tyveknægt 40 gange. Prisen er den samme, og om man kan lide den ene eller anden vej til at tage en chance for gevinst, er en smagssag, fortæller Sef Asani, der ejer spillestedet:

- Jeg har en opgave med at få forklaret folk i byen, at det er sjovere at gå ind i en rigtig spillehal frem for at skrabe et skrabelod eller købe et nummer i Landbrugslotteriet. Og man behøver altså ikke at blive ludoman, bare fordi man morer sig, mens man spiller og drømmer om den store gevinst, siger han.


Fin gevinstchance

Og faktisk er der udmærkede chancer for at vinde hos Boksen, hvor alle maskiner er autoriserede og godkendte.

Forrige uge vandt en kunde 50.000 kroner på en af de store Fortune Games-maskiner, og i sidste uge vandt en anden kunde da 14.000 kroner. Og dem, der ikke har vundet, har da hygget sig med at spille, og får chancen en anden gang, siger Sef Asani, der har haft mange tyskere inde i løbet af sommeren.

- De synes, at her er vildt hyggeligt, og at maskinerne er sjovere end de tyske, så nu skal jeg bare have vist det frem til flere lokale også, siger erhvervsmanden, der også har et spillested i Rødby.


Heste og hunde

Og har man lyst til at kaste sig ind i de lidt mere krævende former for spil, så har Rødbyhavn - som noget helt unikt på Lolland - mulighed for at spille på heste og hunde, mens løbet foregår - direkte på skærmen.

- Det er en kæmpe ting i England, hvor de optager 10.000 løb om året, så man som spiller har mulighed for at følge bestemte hunde og spille på dem. For rigtigt mange er det en sjov måde at engagere sig i spillene på, siger erhvervsmanden, der har investeret meget i spillestedet - og nu også kommer til at investere mange timer i det.

- Mon ikke jeg de næste 4-5 måneder kommer til at være her fra 9 til 20 hver dag. Det tror jeg, for man skal kende sin forretning for at kunne udvikle den, siger Sef Asani, der altid byder på gratis varme drikkevarer, når man kommer og spiller.

- Det bedste er, at det er nemt. Vi bruger kontanter i de fleste maskiner, så man kan bare gå ind og spille, og tage sine gevinster med hjem kontant. dbr



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce