Annonce
Ugeavisen Lolland

Lohse overlever via nethandel

Julehandelen gik forrygende hos Lohse i Nakskov - takket være netbutikken. Foto: Claus Hansen

Omhyggelig planlægning og høj kundeservice er medvirkende til, at onlinebutikken hoslohse.dk er i rivende udvikling.

NAKSKOV Da Karina Lohse i 2017 gik på nettet med sin webbutik hoslohse.dk, regnede hun med, at nethandelen skulle være et supplement til hendes fysiske dametøjsforretning Lohse i Nygade i Nakskov.

- Den skulle ligesom være flødeskummet på kagen, kan jeg huske, at jeg tænkte, fortæller Karina Lohse i dag.

Efter tre år som digital tøjkøbmand har hun forandret sin grundlæggende indstilling fra, at Lohse er en fysisk butik med en netshop til, at bylohse.dk er en netshop med en fysisk butik, som både er showroom og naturligvis - som altid - en forretning, hvor kunderne kommer ind fra gaden på tøjindkøb.

- Netshoppen har ganske enkelt betydet, at vi har overlevet, erkender Karina Lohse og uddyber:

- Nethandelen står i dag for 20 procent af vores omsætning. Tilsvarende er omsætningen i den fysiske forretning faldet med omkring 20 procent. Så jeg kan med ro i sindet konstatere, at det var den rigtige beslutning, vi tog for tre år siden, da vi åbnede webshoppen.

Fokus på høj service

Karina lægger ikke skjul på, at det koster disciplin og hårdt arbejde, hvis man vil have succes online. Det handler blandt andet om at yde en god service og tage sig lige så godt af sine online-kunder som af de kunder, der fysisk træder ind i butikken.

Selve butikken i Nygade i Nakskov har forandret sig, siden nethandelen holdt sit indtog. Skærmet bag høje hylder nederst i lokalet er omkring en tredjedel af arealet indrettet med pakkeafdeling og et atelier, hvor alle billeder til onlinesiden skydes.

- Vi sørger for, at billeder og beskrivelser af varerne er omhyggelige og detaljerede. Vi skriver indgående om varerne på samme måde, som når vi ekspederer kunder i butikken. Eksempelvis oplyser vi om mål på bukse-benlængden og om, hvilke materialer tøjet er fremstillet af. Der skal i det hele taget være meget mere information om varerne, end man selv lige kan google sig frem til, forklarer Karina, som også sørger for at kræse for sine netkunder ved at pakke varerne fint ind, sende en personlig hilsen med samt karameller og et kort, hvor Lohses historie beskrives.

For Karina er det klart, at den omhyggelige tilgang er medvirkende til, at hun har meget få reklamationer og varer, som kommer retur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Onlineshop er åben 24/7

Mens Lohse holder åbent i samme tidsrum som Nakskovs øvrige butikker, har bylohse.dk åbent 24/7.

Selvom over 90 procent af pakkerne i netbutikken sendes ud af landsdelen, fx til København og Jylland, er der også en del lokale, som benytter sig af den lange, digitale åbningstid og sidder derhjemme og bestiller varerne, som de så siden afhenter i butikken i Nygade.

På den måde kan man sikre sig, at lige den kjole eller den bluse, man har udset sig, ikke bliver solgt, inden man får tid til at kigge forbi i Nygade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gavn for byen

Da Karina overtog forretningen efter sine forældre 1. oktober 2015, var hun ikke i tvivl om, at der måtte ske store forandringer, hvis butikken skulle overleve.

- Der var og er ikke længere et lokalt grundlag for den type forretning, så hvis jeg ikke fandt på noget, måtte jeg indse, at Lohse i Nakskov snart var fortid.

- Det blev i den grad webhandelen, som reddede os og samtidig har medført, at, at vi stadig kan have et bredt udvalg, som også vores lokale kunder har gavn af, pointerer Karina Lohse.

For det er typisk netop det, der sker, når de fysiske kunder bliver færre. Butikkerne er tvunget til at skære ned på udvalget og lageret, og så er den onde cirkel sat i gang, som ofte ender med gabende tomme butiksvinduer.

  • Julehandelen gik forrygende hos Lohse i Nakskov - takket være netbutikken. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem