Nytåret faldt ved forårsjævndøgn

LOLLAND At nytåret i dag ligger, hvor det gør, skyldes faktisk romerne. Den kalender, vi bruger i dag, bygger på en romersk opfindelse, den julianske kalender. Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar tilbage i år 46 f.v.t. som et forsøg på at lave en kalender, der fulgte den astronomiske kalender. Men selv om den julianske kalender tog højde for skudår, var den ikke helt nøjagtig, fordi den i gennemsnit havde en længde på 365,25 dage. Det betød, at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse på ca. ti døgn. Et problem, der blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender.

For moderne mennesker er det en selvfølge at året første dag er den første dag i den første måned, altså 1. januar. Sådan har det ikke altid været. I en længere periode betragtede man forårsjævndøgn som det naturlige tidspunkt at starte et nyt år, uden at ændre på at januar var den første måned.

Det første slag fra rådhusklokkerne i København markerer årsskiftet, første gang klokkerne hørtes var ved årsskiftet 1903/04. Med det samme klokken har passeret tolv, er der tradition for at der skåles i champagne eller anden mousserende vin. Hertil er det populært at nyde kransekage.

Udklædning og udsmykning ved festligholdelse af nytåret har ligeledes en lang historie bag sig. Traditionen stammer fra det gamle romerrige hvor planeten Saturn blev fejret ved vintersolhverv. Den slags fester kaldtes saturnalier. Man klædte sig ud, lavede løjer og ballade i gaderne og i husene skiftede herre og slave beklædning for en aften. I dag består udklædning ofte kun af sjove hatte og næser.

Overgangen til noget nyt, til noget uberørt eller ubesmittet, har været forbundet med overtro. Det skulle undgås at få bragt det uønskede med over til det nye. Ifølge gammel folketro var troldfolk og dæmoner særligt farlige i skellet mellem det nye og det gamle år. Man larmede for at skræmme de onde væsener væk. Det er baggrunden for ballade, larm og fyrværkeri, som er den mest karakteristiske tradition ved nytårsfejringen.

Inden fyrværkeriets tid larmede man bl.a. ved at kaste defekt keramik mod husdørene, skyde med geværer eller pistoler op i luften og i dele af landet gå en tur med en romlepot, der også kunne frembringe en øredøvende larm.

Omkring år 1900 blev det muligt at købe fyrværkeri hele året, gerne hos tobaksforhandlere. Skaderne ved brugen af kanonslag blev efterhånden så mange at fyrværkeriloven blev strammet i både 1972 og 1992. Bortset fra de uskyldige knaldperler var det herefter kun raketter der måtte have en knaldeffekt. I dag er det kun muligt at købe fyrværkeri til privat brug i få uger inden nytår og afskydningen er begrænset til 4 dage.

Balladen bestod gerne i at flytte eller gemme folks brugsgenstande og f.eks. hejse det brugte juletræ op i flagstangen. Nogle gange har det desværre udviklet sig til decideret hærværk som sprængning af postkasser eller indsmøring af vinduer og biler i barberskum. Det oprindelige formål var at blive inviteret ind og få kager eller andet sødt.

Nytår var også tid for ønsker, der for at gå i opfyldelse helst skulle fremsættes ved nytårsny, dvs. den første nymåne efter nytårsdag. En undersøgelse har vist, at de fleste nytårsfortsætter kun holder to uger, hvad enten der er tale om rygestop, mere motion eller bedre kostvaner.