cookie-og-privatlivspolitik
Jack Bruun Pedersen har først for nylig for alvor taget bygningerne i brug - og er i gang med at istandsætte dem, når medarbejderne har en ledig stund.
Jack Bruun Pedersen har først for nylig for alvor taget bygningerne i brug - og er i gang med at istandsætte dem, når medarbejderne har en ledig stund.
Foto: Daniel Brøns

Ugeavisen Lolland

River mest ned - men bygger gerne

Bruun Recycling har tidligere haft hovedsæde ved Nykøbing, men er nu ved at være på plads lidt uden for Våbensted, hvor hovedsædet skal være fremover.




05. februar 2020 kl. 07:00 Af Daniel Brøns

Annonce

VÅBENSTED Selv om man hovedsageligt beskæftiger sig med nedrivning og handel med gammelt metal, så kan man godt samtidig tage opgaver inden for byggeri. Det er i hvert tilfælde konceptet bag Bruun Recycling, der nu har hovedsæde lidt uden for Våbensted. Selskabet er etableret af Jack Bruun Pedersen, der har mange års erfaring fra ledende stillinger i branchen bag sig. Seneste var han i en mindre virksomhed i Skælskør, der efter en større omstrukturering og økonomisk genopretning tilbød ham at købe en del af virksomheden - som nu er blevet til Bruun Recycling, der både er et håndværksfirma og et handelsfirma.


Logistik vigtigt

- For at kunne få forretning i handlen med råstoffer, skal man først og fremmest have styr på priserne og logistikken, så det handler primært om at finde ud af, hvor det gamle jern findes, og så køre det direkte videre til genanvendelse. Hver en tur på lastbil ødelægger avancen, så jeg samler typisk sammen til større leverancer, der så køres direkte til eksempelvis en havn, hvorfra råstofferne skal udskibes, siger han og fortæller, at langt det meste jern bliver sendt til genanvendelse i Tyrkiet.

I alt er 14 mand beskæftiget i virksomheden, der i sagens natur er specialiseret i at arbejde med nedrivning i jern. Det vil sige gamle stalde, industri-inventar og lignende.

- Men vi kører også gerne ud til private og river fyret ud og sikrer, at det bliver genanvendt, siger han og fortæller, at kunden så får en regning på håndværket fratrukket værdien af metallet.


Håndværkere

Og da de fleste af de ansatte er håndværkere, så har Jack Bruun Pedersen ofte også givet bud på håndværkeropgaver.

- Jeg har opdaget, at der er et større behov for at få bygget badeværelser og andre større renoveringer end de lokale byggefirmaer kan nå at byde på, så der er helt sikkert et marked, som vi gerne vil være en del af, siger han.

En ekstra fordel ved at tage den type opgaver er i øvrigt, at hans ansatte holder af alsidighed.

- Hvis man bare har gået og revet ned i flere uger, så er det også rart til en afveksling at være med til at bygge noget op. Så det er helt sikkert et koncept, som vi vil arbejde med fremover også.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce