Annonce
Ugeavisen Lolland

Rødbyhavn er ikke helt som Malmø

Når byen åbner igen, kan meetup gruppen mødes på byens spisesteder og være med til at skabe liv i byen, siger tilflytter-ambassadør Susan Daniels. Foto: Daniel Brøns

Selv om internationale arbejdere i stigende grad kommer til Rødbyhavn, så er der ikke rigtigt kommet skub i det "Meetup"-netværksarbejde, der skal inkludere arbejderne i lokalsamfundet. Det fortæller Susan Daniels, der tidligere har set succesrige internationale netværk i Malmø, hvor hun har boet.

RØDBYHAVN Der er lagt foldere ud, hvor arbejderne færdes og overnatter. Der er taget kontakt til flere af byggefirmaerne, og der er skabt opmærksomhed om netværket i kommunens bosætningsinitiativ "Lolland Lever Livet", hvor Susan Daniels er tilflytterambassadør for Rødbyhavn.

Etableringen af en denne "meetup"-gruppe skal udgøre en platform, som samler lokale og tilflyttere til aktiviteter. Meet-up konceptet vil være kendt af flere tilflyttere, da sådanne netværk findes i mange lande.

- Jeg var med i en meetup-gruppe i Malmø i otte år, og det var superhyggeligt at mødes spontant med folk af alle mulige nationaliteter til forskellige aktiviteter, siger Susan Daniels.

Arbejder meget

- Lige nu sætter nedlukningen naturligvis sine begrænsninger, men også inden nedlukningen kunne jeg fornemme, at arbejderne havde ekstremt lidt fritid, men jeg venter, at potentialet vokser, når byggeriet for alvor kommer i omdrejninger i løbet af foråret med mange flere ansatte, siger Susan Daniels, der kan se, at arbejderne - trods den manglende deltagelse i meetup - rent faktisk bruger det lokale.

- De har haft stor succes med at tiltrække dem i motionscenteret i Rødby, og det viser jo, at de gerne vil bruge lokalområdet, siger Susan Daniels, der rigtigt gerne ser, at flere fra især Sydlolland melder sig ind i gruppen.

- Så får de besked, når der er en aktivitet, ligesom man får mulighed for selv at være med til at skabe aktiviteter, siger Susan Daniels, der fortæller, at denne type af netværk bestemt også kan give et boost til lokalsamfundet og gøre det sjovere at bo her, når det er oppe og i gang.

- I Malmø mødtes vi om alt fra bowling til musik og sport, og da jeg boede i Dublin kunne det med en lignende social klub handle om at tage ud til et nærliggende naturområde efterfulgt af et besøg på pub, siger hun og håber på øget opbakning til konceptet.

- Foreningerne og byen mangler jo mere liv, så det gælder om at gribe chancen for at få nogle oplevelser - og måske nogle flere aktive tilflyttere også, når byggeriet står på, siger Susan Daniels, der også tænker, at en del af aktiviteterne i et netværk kan være at invitere til at være aktiv i foreningerne i området, f.eks. i byens sportshal, så de derved får flere medlemmer.

Man kan melde sig ind i gruppen på https://www.meetup.com/Rodbyhavn-Internationals/

  • Når byen åbner igen, kan meetup gruppen mødes på byens spisesteder og være med til at skabe liv i byen, siger tilflytter-ambassadør Susan Daniels. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem