cookie-og-privatlivspolitik
Banken kan også hjælpe til plus-afkast, forsikrer direktøren for Lollands Bank.
Banken kan også hjælpe til plus-afkast, forsikrer direktøren for Lollands Bank.

Ugeavisen Lolland

Sådan sikrer du dig mod minusrenter

Går man og frygter de negative renter, så kan det være en god idé at investere. Men det kan være kompliceret at indberette rigtigt til skat og vælge de rigtige papirer. Heldigvis er der en løsning for alle.




16. september 2021 kl. 11:48 Af Daniel Brøns

NAKSKOV Har man over 100.000 kroner i Lollands Bank, så skal man nu til at betale for at have penge i banken. Som en af de få banker i Danmark har Lollands Bank dog valgt at friholde særlige indlån, i form af f.eks. pensions- og børneopsparinger. Vi kan se at de negative renter, har øget interessen for at investere sine penge i stedet. Det fortæller Allan Aaskov, der er direktør i banken.

- Hvis kunden ønsker at investere sine penge, så tilbyder vi typisk at hjælpe med at investere dem i investeringsforeninger, der passer til kundens risikoprofil. Det der er vigtigt når man skal i gang med at investere er 3 ting: Hvor lang tidshorisont har man. Her kan det være en ide, at dele sin formue op i portioner, alt efter hvornår man forventer at skulle bruge pengene. Hvor stor risiko er man villig til at løbe samt naturligvis hvor stor en formue vil man investere.

Man skal have følgende for øje, at jo længere tidshorisont man har på sine investeringer, jo større forventninger kan man have til sit afkast.

Normalt skal man ikke betale for et møde - og banken ordner selv investeringerne - og sørger for at indberette korrekt til skattevæsenet, så man stort set ikke skal foretage sig noget.


Privat investering

Ønsker man selv at følge med i, hvilke selskaber, der giver det største afkast, kan man også klarer investeringerne helt selv. I så fald vil Allan Aaskov klart anbefale at få en aktiesparekonto. Når kontoen er oprettet, kan man online selv købe de ønskede værdipapirer - og så indberettes eventuelle afkast og kursgevinster automatisk til skat, så man ikke behøver at foretage sig yderligere.

Annonce

- Ulempen er dog, at man kun kan indbetale lidt over 100.000 kroner i alt. Vil man indbetale mere, så er man nødt til at investere fra en anden kontotype, og så skal man selv indberette alle kursgevinster og afkast til skat, og det kan godt være meget besværligt, siger direktøren, der derfor typisk vil anbefale, at man investerer i investeringsforeninger i samarbejde med banken.

- Når banken er med, så kan man også lettere få løbende rådgivning om, hvorvidt pengene skal investeres i pension, til børneopsparing eller andre ting. Og selv om det koster en anelse mere at købe et værdipapir gennem en rådgiver, så er udgiften altså temmelig marginal sammenlignet med alt arbejdet med selv at sætte sig ind i aktiemarkedet, som ingen kan forudsige alligevel.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce
ANNONCE