Annonce
Ugeavisen Lolland

Sikre skridt mod Nakskov 2030

Sådan forestiller arkitekterne sig, at det gamle færgeleje i Nakskov Havn i fremtiden kan se ud. Foto: Nakskov 2030

Nakskov 2030 holdt statusmøde i sidste uge - et år efter at direktøren for 2030-sekretariatet, Tim Jeppesen, tiltrådte. Deltagerne fyldte ikke meget i teatersalen; men en del fulgte mødet hjemmefra via Facebook og YouTube. Mødet sluttede med heftige ordvekslinger omkring Skibs- og Søfartsmuseets fremtid.

NAKSKOV Efter en noget vanskelig opstart, hvor alt blev forhalet i en anstrengende coronatid, har initiativet Nakskov 2030 fået fast grund under projekterne, som direktør Tim Jeppesen leverede en status over onsdag i sidste uge.

Som det vil være de fleste bekendt, er det 150 millioner kroner fra Lolland Kommune, Real Dania og A. P. Møller Fonden, som finansierer de mange tiltag i Nakskov 2030s planer for fremtiden og gerne skal få andre investorer til at smide penge i projekter i Nakskov midtby, på havnefronten og ved Hestehovedet.

Og det ser lovende ud, slog Tim Jeppesen fast. Som eksempel nævne han Bymidtefonden, hvor husejere i dele af midtbyen kan søge om tilskud til at renovere facader og tage på deres huse. Det er der allerede 18, der har fået penge til. Af Bymidtefondens 21 millioner er de otte brugt - og tilsvarende har husejerne selv tilsammen skudt omkring 8 millioner i forskønnelsen af deres hus - og deres by.

Et andet eksempel på, at 2030-midlerne har tiltrukket en ekstern investor er Toldboden, som Otto von Rosen for nylig har købt for at indrette hotel i den historiske bygning.

Skibs- og Søfartsmuseet, som endnu har til huse i Havnebygningen, var genstand for aftenens mest heftige ordvekslinger under Nakskov 2030's statusmøde onsdag i sidste uge. Foto: Jan Knudsen

Byggestart til foråret

Det er projekterne i bymidten, som er længst fremme.

Renoveringen af Axeltorv har fået bølgerne til mere end at skvulpe på diverse møder og i medierne, både i de traditionelle og på de sociale. Men nu er en revideret lokalplan netop sendt i høring. Den har taget mange af indvendingerne fra modstanderne af det oprindelige arkitektforslag til efterretning, og Tim Jeppesen forventer, at lokalplanen godkendes på decembers byrådsmøde.

Det vil betyde, at selve byggeprocessen kan gå i gang til maj, og da det vil tage omkring et år at renovere hele torvet, kan Nakskovs beboere se frem til at kunne tage deres nye torv i brug i foråret 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Polemik om Søfartsmuseet

På havnefronten går planerne bl.a. ud på at omdanne havnebygningen til både et formidlingshus, en café og et sted, hvor byens borgere kan mødes.

Hvad der skal ske med Skibs- og Søfartsmuseet og Peter Freuchen Selskabets samlinger er stadig ikke på plads. Og det er der stor utilfredshed med hos dem, som har med de to museer at gøre. De føler sig kørt ud på et sidespor og slet ikke hørt, og under statusmødet var der intet, som tydede på, at der er basis for en konstruktiv dialog de to parter imellem.

Men der kommer dog til at ske spændende ting på havnefronten, hvilket billedet her ved siden af vidner om. Der er lagt op til, at havnefronten både ude og inde bliver et hyggeligt mødested for både byens borgere, gæster og turister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ferieboliger ved Fjorden

Planerne for Hestehovedet er også i fuld gang med at blive realiseret. Her er bl.a. strandtorv, solfaldstrappe og legeplads allerede taget i brug.

Til efteråret skal badebroen gennem en tiltrængt istandsættelse, og på tegnebordet er planer om at etablere en række ferieboliger ud til fjorden, ligesom man gerne vil etablere en stiforbindelse til Tårs og gøre vejen ud til Hestehovedet bedre og mere tilgængelig. Måske kommer der fremover også andre sejlmuligheder end Postbåden på Fjorden.

Hvis du vil høre og se hele mødet, kan du streame det online på Facebook og YouTube: https://youtu.be/ZLJbDjfNqHw

  • Sådan forestiller arkitekterne sig, at det gamle færgeleje i Nakskov Havn i fremtiden kan se ud. Foto: Nakskov 2030
  • Skibs- og Søfartsmuseet, som endnu har til huse i Havnebygningen, var genstand for aftenens mest heftige ordvekslinger under Nakskov 2030's statusmøde onsdag i sidste uge. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel