Solcelleparker bør anlægges tæt på forbrugeren - og ikke på Lolland. Sådan lød det i forrige nummer af Ugeavisen i en kritik af tidens energipolitik. Men borgmester Holger Schou Rasmussen er overbevist om, at solcelleparker medfører nye jobs.
LOLLAND Skulle Tesla eller en anden stor produktionsvirksomhed vælge at lægge sin næste fabrik i Danmark, så vil det helt sikkert blive et sted, hvor de kan dokumentere, at produktionen er CO2-neutral. Derfor sikrer Lolland sig i fremtidens konkurrence, når der gives adgang til, at solcelleparker og vindmøller kan producere et stort overskud af energi. I dag produceres tre gange så meget strøm, som Lolland har brug for. Det tal kommer op på 5-6 gange forbruget, hvis de aktuelt planlagte solcelleparker og landmølleparker tælles med.
Og det er fornuftigt, vurderer borgmester Holger Schou Rasmussen, der mener, at Lolland er ved at ruste sig til de nye tider.
- Elementfabrikken ved Femern kunne måske blive første showcase, hvis fabrikken vælger CO2-neutral energi produceret her lokalt, forklarer borgmesteren, der anerkender, at solcelleparkernes ejere har en skatteyderbetalt konkurrencefordel, fordi staten betaler udbygningen af elnettet, der er nødvendigt for at strømmen kan sælges langt fra Lolland. En udgift, som en professor på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen mener er penge ud af vinduet, når der er masser af plads til solceller på tagene af bygningerne i de store byer.
Virksomheds-bonus
Set fra Lolland tager regnestykket sig dog helt anderledes ud.
- Vores landbrug tjener jo tre gange så meget på solceller som på at dyrke sukker-roer, siger han og oplyser, at vinproducenten Frederiksdal har brugt afkastet fra vindmølle-aktivieterne til at renovere herregården, hvilket har givet omkring 40 årsværk til lokale håndværkere. Det samme gælder jo Knuthenborg Park, der har fået bedre økonomi til at re-investere i deres virksomheder.
- Samtidig stiller vi som betingelse for alle nye anlæg, at de bidrager til beskæftigelsen - enten direkte eller indirekte gennem tilskud til en fond der skal øge jobskabelsen, forklarer han.
77 procent landbrug
Holger Schou Rasmussen mener dog, at der skal være en grænse for udbygningen.
- Når de nuværende tilladelser er fuldt udnyttet, vil én procent af jorden på Lolland bestå af solcelleparker. Jeg tænker, at vi kan holde til to procent, og så må vi gøre status, siger borgmesteren, der understreger, at 77 procent fortsat er konventionelt landbrug.
- Vi har givet en enkelt sidste tilladelse til at stille møller op på Vestlolland, men herefter er der ikke afsat arealer, understreger borgmesteren, der dog godt kunne forestille sig solceller opsat i områder, hvor man ikke kan dyrke landbrug - fx for at beskytte vandressourcer.
Mere skov savnes
Borgmesteren kan godt følge kritikere, der mener, at man - af hensyn til CO2-opsamlingen og naturen - burde rejse mere skov på Lolland.
- Men det er ikke så rentabelt som solceller, og landbrugene er jo forretninger, siger han og erkender, at der er et paradoks i, at det er mest rentabelt at anlægge skove de steder, hvor landbrugsjorden er dårligst - eksempelvis på Sydlolland, hvor der nu i stedet anlægges solcelleparker i stor stil.
- Men jeg glæder mig nu over det, for det giver et boost til jobskabelsen og vi får meget know-how ud af det også. Og det er jo viden, som vi skal leve af i fremtiden, så det gælder om hele tiden at udvikle sig.