For Merete Hansen og Kurt Paaske Christensen er pensionistlivet lig med masser af arbejdstimer i deres egen forretning. Og de nyder fællesskabet og opgaverne.
MARIBO Har man været vant til at arbejde som maskinmester eller folkeskolelærer i masser af timer, så er det svært pludselig at gå ned på nul timer. Så da den nu 66-årige Merete Hansen valgte at stoppe som lærer, blev ugens arbejde straks afløst af endnu mere arbejde med at formidle og sælge materialer til håndarbejde.
- Det er så fantastisk, og butikken er bare vokset år for år, siger Merete Hansen, der har et lokale i Østergade, hvor hun holder kurser og sælger stof og andre materialer til især undertøj. En succes, der er så stor, at forretningen typisk vokser 20 procent om året.
Savner kurserne
Lige nu savner hun kurserne voldsomt. Ikke kun fordi hun mangler pengene fra kursusindtægterne - men hun savner endnu mere det sociale og fællesskabet. Men heldigvis er hun her i coronakrisen ikke helt alene, for hendes 68-årige mand Kurt Paaske Christensen blev folkepensionist i sommer, og det har sat ekstra fut i de mange ambitioner.
- Kurt er utrolig vigtig for mig, når jeg skal nå det hele. Han er rigtig god til regnskab og hjælper med indretning og pakning, så jeg tror slet ikke, at jeg ville kunne nå det hele, hvis han ikke var kommet med, siger hun.
Og Kurt Paaske er absolut ikke ked af at have noget at stå op til, efter at han er stoppet som maskinmester efter 30 års tjeneste for den lokale fjernvarme.
- Jeg arbejder jo ikke mere end jeg har lyst, og så er det jo hyggeligt at have noget, som man kan være fælles om i sin pensionisttilværelse, siger Kurt Paaske Christensen, der absolut ikke ønsker et liv som inventar foran fjernsynet dagen lang og hellere vil fortsætte med at skabe noget i livet.
- Det har vist sig, at man lever længere, når man holder sig i gang, siger han.
For Merete Hansen bliver dagen i forretningen ofte noget længere end for Kurt.
- Jeg kan godt finde på at blive her til klokken 18, for der er altid noget mere, som man kan gøre, siger stof-forhandleren, der lige nu mest af alt glæder sig til, at hun igen kan holde kurser - selv om hun erkender, at det også kræver sin tid.
- Jeg har da haft uger med 60 timers arbejde, men det føles ikke så hårdt, når man arbejder med sin hobby, siger hun.