Strikkernes maritime kunstværk

NAKSKOV - Hold da op! Tog det virkelig ikke længere tid end et år?!

Susanne Christensen og Pia Høegh kigger forundrede på hinanden. For egentlig troede de, at det havde taget langt længere tid at strikke og kreere det maritime strikværk, som blev afsløret under sidste års kulturdag, 2. oktober.

Men et faktum er det, at biblioteksstrikkerne, gruppen af strikkere, som de to er trofaste medlemmer af, begyndte på det maritime maskearbejde så sent som i oktober 2020.

Biblioteksstrikkerne blev opfordret til at kreere et strikværk til afløsning for den strikkede gengivelse af Nakskovs byvåben, som den kreative gruppe havde fremstillet i forbindelse med Nakskovs 750-års byjubilæum i 2016.

Faktisk var der tale om to byvåben, som holdt et par år. Ét som prydede havnebygningens gavl og ét ved biblioteket, som siden er afløst af en strikket blomsterpark.

- Da vi gik i gang med det maritime strikkeri, havde corona isoleret os. Så vi mødtes slet ikke under fremstillingen af værket, fortæller Pia Høyer.

Håndfulden af strikkere arbejdede så at sige på egne pinde. Dog med opfordring til primært at bruge akrylgarn, da det både er den mest bestandige og mindst falmende garntype, som findes på markedet.

Den maritime cirkel, som i dag pryder Havnebygningen, var vanskelig at fremstille - ikke mindst fordi strikkerne ikke kunne mødes under arbejdet på grund af corona.

- Udgangspunktet var en glasmosaik i en lokal Ørnsholt-villa. Her figurerer både Nakskov Fjord, værftet og vandtårnet. Vi besluttede os for, at der også skulle indgå noget nutidigt - og så havde vi lovet havnemesteren, at der også skulle indgå noget maritimt i værket, fortæller Susanne Christensen, hvis mand stod for selve master-tegningen, som strikkerierne foregik efter.

Tegningen blev klippet i flere dele, som den enkelte strikker arbejdede efter - og til sidst blev alle dele atter samlet.

- Der var ikke helt let, for der er tale om en cirkel, hvor de enkelte strikkede dele skulle passe sammen, da de grænser op mod hinanden. Der var ikke mulighed for fejlmargin - men ved hjælp af lidt fiksfakserier fik vi det hele til at passe sammen, fortæller Susanne Christensen.