cookie-og-privatlivspolitik
Kenneth Frahm har stået i spidsen for P. E. Auto i Søllested gennem de sidste tre år.
Kenneth Frahm har stået i spidsen for P. E. Auto i Søllested gennem de sidste tre år.
Foto: Lisbet Rasmussen

Ugeavisen Lolland

Tilbud om omsyn er primært en ekstra service

P. E. Auto på Jernbanegade i Søllested er godkendt som omsynsværksted.




10. februar 2021 kl. 07:00 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

SØLLESTED Det kræver ikke så lidt at blive godkendt som omsynsværksted.

Det kan automekaniker Kenneth Frahm tale med om. Hans værksted, P. E. Auto i Søllested, har nemlig siden april sidste år været godkendt og autoriseret til at omsyne biler, der i første omgang ikke er gået gennem det obligatoriske syn i en synshal.


Nyt udstyr

Selve det at blive fagligt klædt på til opgaverne i et omsynsværksted er ikke så farligt, fortæller Kenneth Frahm. Det kan såmænd klares på et kursus, som varer tre uger.

Til gengæld kræver det både investeringer, en del godkendelser og jævnlige kontroller for at kunne kalde sit autoværksted for et godkendt omsynsværksted.

- Udstyret skal bare være i orden, konstaterer Kenneth og fortæller, at han har været nødt til at investere i nyt udstyr til værkstedet for i omegnen af 40.000 kroner. Blandt andet har han indkøbt ny bremsestand af en vis størrelse, røggasmåler til både diesel- og benzinbiler og digital dækmønstermåler.

Annonce

Og så er der kontroldelen. CELF i Nykøbing kigger forbi en gang om året for at lave værkstedskontrol og tjekke, at al værktøj er i orden. Desuden kan Færdselsstyrelsen komme på uanmeldt besøg; men det har Kenneth dog ikke oplevet endnu.


Ekstra service

En del kunder har han dog allerede haft, som efter at deres bil ikke er gået gennem syn kører ind til P. E. Auto for at få lavet bilen og få den synet på det godkendte omsynsværksted og således spare en ekstra tur til synshallen.

- Omsynet er først og fremmest en ekstra service til kunderne, slår Kenneth Frahm fast. For indtil videre har han ikke tjent sin investering ind.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce
ANNONCE