cookie-og-privatlivspolitik
Niels er dybt koncentreret om at følge sin digitale cykelrute på Mallorca. Danni kigger på og ser frem til DM-cyklingen på Fyn næste weekend.
Niels er dybt koncentreret om at følge sin digitale cykelrute på Mallorca. Danni kigger på og ser frem til DM-cyklingen på Fyn næste weekend.
Foto: Lisbet Rasmussen

Ugeavisen Lolland

To nakskovitter til DM i e-cykling

Niels B. Christiansen og Danni M. Mortensen fra Nakskov Cykle Club har kvalificeret sig til DM i e-cykling, som afvikles på lørdag, 7. marts, i Gislev på Fyn - med deltagelse af 32 e-ryttere.




05. marts 2020 kl. 07:00 Af Lisbet Rasmussen

Annonce

NAKSKOV E-sport er mere end counter strike og FIFA. E-sport kan fx også være e-cykling, som er en sportsgren i stor udvikling.

For Niels B. Christiansen og Danni M. Mortensen startede interessen for e-cykling egentlig bare med, at de begyndte at bruge de digitale muligheder til at cykeltræne året rundt.

Med en hometrainer koblet til en cumputerskærm kunne de cykle indendørs på et hvilket som helst tidspunkt.

- Det er så få lyse timer om vinteren, og der er ikke meget ved at cykle, når det er koldt og mørkt, siger Niels B. Christiansen.

Så er det langt sjovere at sidde på racercyklen indendørs og via computerskærmen få en ret virkelighedstro forestilling om at cykle med i en etape af Tour de France, Fladern Classic eller Hærvejsløbet. Via cykelsimulatoren får man belastning på cyklen, som svarer til den stigning eller det fald i terrænet, som man følger via skærmen.

- Det er en virkelighedstro fornemmelse at cykle med simulatoren, og om vinteren er det jo også en fordel, at man kan cykle, når man har tid og lyst og ikke være afhængig af vejret og lyset, siger Danni M. Mortensen.


Digitalt cykelrace

Næste skridt blev, da Niels og Danni i efteråret 2019 virkelig tog hul på e-cyklingen og kunne sidde på cyklen derhjemme og deltage i racerløb mod andre e-ryttere - fra hele Europa.

Gennem Bkool, der bl. a. sælger hometrainere og virtuelle cykelruter i 3D, cykler de nu mod andre e-ryttere og har mulighed for at deltage i officielle Bkool-løb tirsdag, onsdag, torsdag og søndag. Derudover kan de cykle derhjemme på virtuelle ruter via deres Bkool-abonnement.


DM på Fyn

Danni og Niels har netop kvalificeret sig til at deltage i DM i e-cykling i Bkool-regi.

Mesterskabet køres i Gislevhallen på Fyn lørdag 7. marts, og Niels Og Danni skal cykle mod 30 andre e-ryttere.

Rytterne skal ud på tre etaper. En i Frankrig og én i Jylland. De to første etaper er en semifinale, og de 16 bedste ryttere går videre til finalen, hvor de skal cykle ruten til DM i udendørs cykling 2020 i Give.

Danni og Niels stiller på til DM i e-cykling for Nakskov Cycle Club, og de håber naturligvis at vinde!



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce