cookie-og-privatlivspolitik
Sådan var familiebilledet for få uger siden. Men historien ender her, hvis det står til kommunen.
Sådan var familiebilledet for få uger siden. Men historien ender her, hvis det står til kommunen.
Foto: Privatfoto

Ugeavisen Lolland

Tvangsadoptioner er sat på samlebånd

Et facebookopslag med ønske om billigt børnetøj kan på Lolland-Falster udmærket være nok til at resultere i en bortadoption. Ugeavisen har mødt en familie, der den 4. maj står til for evigt at miste kontakten til deres datter Jenna. Børnepsykologen Karen Littauer er rystet over sagen, som er en af mange hun har set på Sydhavsøerne, hvor hun oplever, at bortadoptioner sættes i system for at spare penge. Prisen betaler både børnene og deres forældre.




27. april 2020 kl. 09:01 Af Daniel Brøns

Annonce

MARIBO Når man møder et ægtepar, der har haft præcis de samme udfordringer med deres førstefødte som jeg selv havde med min førstefødte, kan det være svært ikke at føle stor sympati, når man møder dem i deres velordnede og hyggelige hjem et par kilometer øst for Maribo. Camilla Alsted og Dennis Kjær Andersen er et ret almindeligt ægtepar midt i 30'erne. Lille lejet hus på landet, begge i beskæftigelse. Dennis som selvstændig gartner med en enkelt ansat og Camilla som medhjælper på vandrehjemmet i Sakskøbing. Præcis som jeg måtte de leve med usikkerheden, da de blev forældre for første gang. Præcis som jeg blev de stressede, da den nyfødte græd det meste af tiden. Og de oplevede også, at sundhedsplejersken blev ved med at fastholde, at barnet fik mad nok. Vi har oven i købet det til fælles, at vi efter nogle uger valgte at ignorere en autoritetsperson for selv at tage ansvar - og købte modermælkserstatning som supplement - og fik et roligere og gladere barn ud af det - og mere harmoni i familien.

Men der er en stor forskel på os. For Camilla og Dennis er i kommunens søgelys, fordi de tidligere har haft det svært, så da de fortalte om deres lykke - og søgte billigt børnetøj på facebook, blev konsekvensen, at alle tre efter fødslen blev sendt til Glostrup Observationshjem som skulle være deres hjem i to måneder, hvor de ansatte - efter ægteparrets oplevelse - havde til opgave at skrive en rapport, der indeholdt tilstrækkeligt med negative bemærkninger til at sikre, at Jenna kunne bortadopteres med det mål at sikre Guldborgsund Kommune en solid besparelse for det tilfælde, at familien skulle få brug for støtte.

Camilla Alsted er tæt på at græde, når hun fortæller om forløbet.

- Vi fik aldrig ro. Der står ikke noget i den rapport om, at vi var i et lille værelse, at stedet var angrebet af skimmelsvamp, og at vi skulle dele fællesområde med en stor familie, der blev vrede på os, når vi bad dem tage hensyn. De havde en søn, der råbte og skreg hele dagen, og de ryddede aldrig op. Der står heller ikke, at sundhedsplejersken tog fejl. Og der er ikke et ord om, at vi gentagne gange bad om at få Jennas nakke undersøgt, fordi jeg kunne se, at hun havde smerter siger Camilla Alsted, der - i mangel af bedre - selv måtte søge viden på YouTube, hvor hun fandt en video om undersøgelser af spædbørn med stiv nakke - og dokumenterede sagen for personalet.

- Og så skrev de i deres rapport, at de selv havde fundet ud af, hvad Jenna fejlede, husker hun.

- Jeg har fulgt lidt med, så jeg ved, at der også blev skrevet en masse om, hvor godt det gik, men det var mest, når der var weekendafløsere. Alt det er slettet i dag, siger hun.


Velfungerende ægtepar

Ifølge psykologen Karen Littauer, der er engageret i at gøre en forskel for børn, har tidligere modtaget børnesagsprisen for sit arbejde. Og hun ser her intet grundlag at bortadoptere på.

- Jenna er et barn af et ægtepar, der ikke har haft det så let i livet. Dennis har problemer med vrede efter en familietragedie - og har i en årrække boet på en institution for at få behandling. Men han har aldrig været voldelig og har styr på vreden i dag. Camilla har ikke fået den nødvendige omsorg i sin barndom og er mere sårbar end de fleste. De har været kærester i 20 år, og siden de i 2016 er flyttet sammen, har de levet i et helt almindeligt forhold, siger psykologen, der har drøftet sagen med parrets advokat.

- Han oplyser, at praksis er ens på hele Lolland-Falster - og i særklasse helt anderledes end andre steder i landet, siger hun og fortæller, at hendes kolleger heller ikke kan finde et grundlag at bortadoptere på.

- Parrets forhistorie har dømt dem, og sagsbunken vokser bare med alt, hvad man kan finde på. Selv om de i dag er i arbejde, så vil kommunen ikke løbe den risiko, at de kommer til at hænge på regningen en plejefamilie, hvis det ikke går, siger hun.


Øjenkontakt og vrede

Karen Littauer kan kun komme i tanke om én eneste ting fra rapporten, der måske kan give grund til løftede øjenbryn:

- Dennis forlod Glostrup Observationshjem efter halvanden måned for at passe sit arbejde. Men det tror jeg altså, at mange mænd vil gøre, hvis de bliver spærret inde med et grædende barn i ugevis, siger psykologen, der mener, at Dennis er en stor ressource med sin energi og sin lyst til at være en god familiefar- og at det er også positivt, at han har en kærlig mor og far i nærheden, der bakker familien op, siger psykologen, der ikke giver meget for de andre påstande fra de - efter hendes opfattelse - alt for overfladiske observationer.

- Alligevel var der kun et medlem ud af fem i Børn og unge-udvalget, der stemte imod tvangsadoptionen - netop fordi observationerne på hjemmet ikke havde den nødvendige kvalitet.

- Der står noget med, at de ikke holder øjenkontakt med barnet, og det er simpelthen noget, som man typisk skriver, hvis man skal finde på noget. Du har jo selv mødt Dennis og Camilla og kan se, at de holder øjenkontakt helt almindeligt. Og så har man glemt, at datteren havde smerter, og derfor naturligt trak sig mere end normalt.


Så overvåg os dog

I dag ville Dennis og Camilla ønske, at hele deres forløb i Glostrup var blevet optaget gennem konstant video-overvågning.

- Det ville da være meget bedre end at bruge penge på ansatte, der kan skrive præcis det til kommunen, som den venter at høre, siger Camilla Alsted, der i Glostrup mødte tre andre fra Guldborgsund og Lolland Kommune.

- De har allesammen fået bortadopteret deres barn, siger hun og fremviser en masse videoer med en smilende Jenna, der hygger sig med bedstefar, bedstemor og forældrene - for sidste gang måske.


Farvel for evigt

Den 4. maj er det planen, at deres barn skal bortadopteres med tvang efter flere uger i en plejefamilie - hvor Camilla og Dennis kun fik cirka en times overvåget samkvem med cirka 1-2 måneder imellem de få besøg. Allerede den 27.marts overdragedes forældremyndigheden til adoptanterne, og forældrene blev beordret til at tage afsked med Jenna den 2.april.

Ifølge Karen Littauer er Jenna i dag skadet af for mange skiftende relationer i et stressende forløb, der kunne have været undgået, hvis man i stedet havde givet familien familiekurser og forebyggelse og støtte inden fødslen. Kurser, som Camilla faktisk havde søgt, men ikke fået lov til at komme på.

Karen Littauer siger:

- Det ville være mere reelt, hvis det offentlige bare udpegede de forældre, som de ikke mener skal have retten til at få børn. I stedet lader man som om, at de har en chance og skaber skadede børn og ulykkelige familier, siger psykologen, der oplyser, at der er masser af undersøgelser, der viser, at børn får det bedste liv, hvis de bliver hos deres biologiske forældre.


Afslører sig selv

Ifølge Karen Littauer strider praksis imod menneskerettighederne - især i denne sag, hvor Jenna blev fjernet, inden retten har talt.

- Systemet kom i øvrigt til at afsløre sig selv, for hvis kommunen endelig for alvor troede på, at de er dårlige forældre, hvorfor fik de så lov til at være sammen med Jenna et helt døgn - alene - dagen inden hun skulle tvangsanbringes. Herefter har de jo ikke haft en chance. For hvordan kan man bevise en god relation uden at få mulighed for at være sammen, spørger psykologen, der er oprørt over, at Jenna nu skal lære sit tredje forældrepar at kende. Otte måneder er en kritisk alder i forhold til at udvikle tilknytningsangst, og barnets udviklingsskader følger nu med over i en familie, der ikke er uddannet til at håndtere udfordringen.

Lige nu kan forældrene kun håbe, at de - hvis de er heldige - vinder retten til at besøge Jenna hver 4.uge i en time.

- Så kalder man adoptivfamilien en "netværksfamilie", der ikke koster kommunen løn. Det er derfor forvaltningen skynder sig at flytte barnet til adoptanterne inden retssagen. Så kan det nemlig komme ind under dommen, at barnet ikke må flyttes tilbage til plejefamilien, som barnet jo kender.

Om få år kender vi de fulde konsekvenser, og de bliver slemme, spår Karen Littauer.
- Statsministeren har sagt undskyld til Godhavndrengene. En af hendes efterfølgere kommer til at undskylde til børnene fra Lolland-Falster, fordi fordi kommunerne tvangsbortadopterede børn fra forældre, der godt kunne give børnene et trygt og kærligt liv.

Ugeavisen har ikke haft mulighed for at indhente en kommentar fra kommunerne inden avisens deadline. Da sagen skal for retten den 4. maj har vi valgt at bringe historien nu. Redaktionen modtager gerne kommentarer og vil bringe de mest relevante. I øvrigt følger Ugeavisen sagen redaktionelt med nyt i sagen løbende.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Lolland":
Annonce