Ulovlig genhusning i Sognefogedvænget

RØDBYHAVN "Det er ministeriets opfattelse, at lejerens lovfæstede ret til at få tilbudt en ledig bolig efter endt ombygning ikke kan fortrænges af særlige betingelser såsom reglerne om fleksibel udlejning". Sådan lyder et svar fra Boligministeriet til en beboer i Sognefogedvænget, der har bedt ministeriet om svar på, om det virkelig kan være lovligt, når Lolland Kommune - sammen med Boligforeningen Lolland - arbejder med en renoveringsplan af Sognefogedvænget, der medfører, at alle beboere skal flytte ud under renoveringen - hvorefter kun beboere med en særlig stærk social profil kan flytte tilbage igen, hvilket typisk vil sige beboere med fast arbejde.

Jakob Lindberg, der er formand for foreningen Køge Lejerforening, er gået ind i sagen for at hjælpe beboerne i Sognefogedvænget, som befinder sig i en svær situation.

- De har en kommune, der grundlæggende bare vil renovere bebyggelsen og have stærke beboere ind, mens deres eget administrationsselskab Boligforeningen Lolland ikke varetager beboernes interesse ordentligt, men synes at køre parløb med kommunen om at få gennemtrumfet en renovering, som beboerne ingen interesse kan have i, da renoveringen jo vil medføre, at mange mister deres bolig, siger Jakob Lindberg, der også sidder i bestyrelsen for Danmarks Lejerforening.

Netop i disse dage eskalerer konflikten, fordi Sognefogedvængets bestyrelse har bedt Boligforeningen Lolland om at indkalde til repræsentantskabsmøde med det formål at drøfte økonomien, renoveringen - og Boligforeningen Lollands fortsatte rolle.

Formand for Sognefogedvænget Allan Jørgensen siger:

- Vi har simpelthen et administrationsselskab, som ikke agerer som om, at vi var en kunde, der skal have service. Måske bliver vi nødt til at indkalde til repræsentantskabsmødet selv, men det er vanskeligt, da vores administrator jo sidder på den viden og de data, som en gennemførsel af mødet kræver, siger han.

- De opfører sig som om, at de ejer Sognefogedvænget, men det gør de altså ikke - og Lolland Kommune gør heller ikke. Vi er altså en selvstændig forening, siger han.

Lejeforeningsformand Jakob Lindberg har - ligesom mange i Sognefogedvænget - svært ved at se, hvordan Boligforeningen Lolland kan fortsætte med at være administrator, hvis det ikke lykkes at skabe et bedre samarbejdsklima.

- Det er jo en meget usædvanlig situation, at man har hyret en administrator, der mig bekendt foretager sig en masse sammen med kommunen uden at inddrage bestyrelsen ordentligt i processen, siger lejeforeningsformanden, der godt kan forestille sig, at samarbejdet ophører en dag, hvis det ikke bliver bedre.

Han oplyser, at det står Sognefogedvænget frit for at opsige aftalen, men at bestyrelsen for øjeblikket har hænderne fulde, og at sådan en proces også tager tid og kræfter.

- Faktisk har Sognefogedvænget en stærk sag, for de kan jo bare forkaste renoveringsplanerne, og vil Boligselskabet Lolland ikke hjælpe, så kan de finde en ny administrator, siger han og vurderer, at Lolland Kommune næppe vil kunne få sin vilje gennemtrumfet i sagen.

- Når Boligministeriet er så klar i sin vurdering, har kommunen ikke så mange andre handlemuligheder end at acceptere lovgivningen. Så når Sognefogedvænget har fundet sine ben igen, kan bestyrelsen indsende en ny ansøgning til Lolland Kommune og anmode om et alternativt renoveringsprojekt, som kan forventes at få støtte af Landsbyggefonden. Stiller kommunen op med de samme krav som hidtil - som er klart ulovlige - så er det jo det, som man i daglig tale kalder magtfordrejning, og det vil politikere i reglen ikke være særligt interesseret i at være en del af, siger Jakob Lindberg, der ikke tror på, at kommunen har store chancer for at smide beboerne ud på andre måder.

- Eneste mulighed er vel, hvis boligerne kondemneres, men hvis du sammenligner det her med mange andre boliger, så er de faktisk i en bedre kvalitet end meget, der ikke kan kondemneres, så den ville ikke holde i retten, siger Jacob Lindberg, der i øvrigt er suppleant i Byfornyelsesnævnet i Sydsjælland og derfor har indsigt i, hvor meget der kræves for at få godkendt en kondemnering af en ejendom.

Jakob Lindberg tror heller ikke, at Lolland Kommune vil bruge muligheden for at tvangsindsætte en ny bestyrelse - en mulighed som en kommune har i særlige tilfælde.

- Det vil helt sikkert udløse en retssag, der vil være temmelig risikabel, da enhver domstol vil kunne se, hvad det i virkeligheden handler om, vurderer han.

Får Jakob Lindberg ret i sin vurdering af sagen, så kan resultatet af misæren meget vel blive, at Lolland Kommune på et tidspunkt godkender saneringsprojektet uden fleksible kriterier - til lettelse for beboerne, der så vil kunne bevare deres bopæl i Rødbyhavn. Dog vil der ved saneringen blive færre boliger, idet flere lejligheder bliver lagt sammen.

Derfor kan man risikere, at der ikke er boliger nok til alle dem, der vælger at flytte tilbage. Sker det, så vil dem med længst anciennitet være forrest i køen. Og er der herefter ledige boliger til folk udefra, kan kommunen forlange "fleksible udlejningskriterier" og begynde at skifte ud i beboersammensætningen. Inden da vil det ikke være muligt, vurderer Jacob Lindberg.

RØDBYHAVN - Vi vil kun beboerne i Sognefogedvænget det bedste og har hele tiden ageret med et formål at hjælpe dem bedst muligt.

Sådan lyder det konsekvent, når man spørger direktør i Boligforeningen Lolland Carl Dreyer om det dårlige klima, der har præget samarbejdet med Sognefogedvænget, hvor bestyrelsen ikke føler sig godt nok hjulpet.

- Man skal forstå, at vi hele tiden forholder os til realiteterne. Vi samarbejder med en kommune, der ønsker, at det kun er bestemte kategorier af beboere, der må flytte tilbage efter endt ombygning, og fra Boligselskabernes Landsforening har vi aldrig hørt andet, end at kommunen har den ret. Jeg har ladet mig fortælle, at det samme er sket andre steder i Danmark også, siger han.

Direktør i Boligforeningen Lolland Carl Dreyer er overrasket over, at Boligministeriet har meddelt en beboer, at "fleksible kriterier" ved renoveringsprojekter formentlig ikke er lovligt.

Han oplyser, at Boligforeningen Lolland igennem længere tid har arbejdet med en plan, der skal sikre beboerne i Sognefogedvænget en så god genhusning som muligt ved at undersøge behov - og så koble det sammen med, hvad der kan findes af ledige boliger på Lolland. En proces, som Carl Dreyer godt tror kunne ende med, at mange beboere vil blive tilfredse.

- Det har hele tiden været det eneste, og bedste, som vi kunne arbejde hen imod, så det har vi gjort, siger han og oplyser, at det fortsat er planen efter sommerferien at nå til en situation, hvor alle beboere kender deres muligheder - og så kan godkende eller forkaste renoveringsplanen.

- Hvis vi ikke har fundet en løsning, der tilfredsstiller mere end halvdelen, så bliver projektet vel forkastet, og det er jo sådan beboerdemokratiet virker, siger direktøren.

Hvis projektet forkastes - eller hvis Boligministeriets vurdering medfører en hel ny proces - vil Boligforeningen Lolland også fremover hjælpe Sognefogedvænget.

- Så må vi se på, hvordan vi så kan komme videre, for byggeriet er altså i en rigtig dårlig stand, så et eller andet skal der altså ske, siger han og afviser, at foreningen ikke servicerer Sognefogedvænget godt nok.

- Som administrationsselskab er vi forpligtet til at følge lovgivningen til punkt og prikke, så hvis en bestyrelse beder os indkalde til et møde, så vil vi se, om dagsordenen er i orden og i henhold til vedtægterne. Ellers falder ansvaret tilbage på os, siger han og afviser også, at Sognefogedvænget har været holdt ude af vigtige møder.

- I sådan en proces er der mange møder, som ikke er relevante for en bestyrelse, så det kan jeg godt afvise, siger han.

Formanden for Sognefogedvænget Allan Jørgensen er absolut ikke enig og siger:

- Jeg kan give dig en lang liste over møder, som vi rigtigt gerne ville have været med til, og selvfølgelig ville det have hjulpet os i sagen at være med helt fremme i alle detaljer. Ville de inddrage os, så var det jo ikke kommet som en overraskelse for os, at hele processen havde som mål, at vi alle skulle smides ud. Den stopklods skulle naturligvis af vejen for at få os med på vognen, og derfor har man forsøgt at holde det skjult og kørt uden om os.

Ugeavisen har forsøgt at få en kommentar til Boligministeriets juridiske vurdering fra direktør i Teknik og Miljø i Lolland Kommune Bjarne Hansen, men har ikke modtaget svar inden deadline.