Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Hos Nybolig udvider de nu staben i en tid, hvor kun byhusene kan være lidt svære at sælge.
MARIBO 22-årige Mette Eichwald er efter et par år i København nu landet på et kontor i sin hjemby i en tid, hvor der mere travlt end nogensinde. Nybolig Maribo & Rødby solgte 160 huse de sidste 12 måneder, og derfor var der lutter smil, da hun henvendte sig til kontoret for at høre, om hun kunne blive trainee og samtidig færdiggøre sin mægleruddannelse hos Nybolig.
Medindehaver Frank Lynge siger:
- Vi har rigeligt at lave, og da vi gerne vil være områdets mest lokale mægler, er det jo perfekt, når vi kan ansætte en lokal, siger han
Og salget går lige nu rigtigt godt,
- Sommerhuse og helårshuse går godt. Villaer i Maribo sælger rigtigt godt, når de er i god kvalitet - især når de er i et plan. Og lige nu bliver de - tidligere meget svært sælgelige huse til omkring de 400.000 - solgt meget hurtigt, siger han.
Eneste udfordring lige nu er måske, at nogle sælgere er begyndt at blive lidt for optimistiske med priserne.
- Maribo er blevet populær - også rigtig populær, men man skal nok erkende, at gamle saneringsmodne huse i midtbyen ikke er lige så meget værd som et kvalitetshus i udkanten af byen, så liggetiden er størst i midtbyen, hvor priserne måske er kommet lidt for højt op, vurderer mægleren, der regner med, at Mette Eichwald får rigeligt at lave fremover.
Og Mette Eichwald er bare glad for at være landet i Maribo igen.
- Jeg har tidligere været trainee hos en mægler i København, men kan allerede nu se, at opgaverne er meget mere varierede på et kontor som dette, hvor man arbejder med alt fra salg til udstykning og projektudvikling. Det er rigtigt sjovt at være med til, så jeg tænker også, at der er gode chancer for, at jeg bliver i mange år. dbr
KOMMENTARER