Dengang Nykøbing fik en bjørn på ...

Ni artikler med spændende læsning understøttet af forskellige illustrationer.

Det er hvad Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog for 2019 har at byde på.

- Der er tale om årgang 107, idet årbogen er udkommet siden 1912, fortæller bogens redaktør Jan Bodholdt.

I år er det netop 60 år siden DSB etablerede den første fjernstyringscentral i Nykøbing F., hvilket artiklen "Da Gedserbanen blev fjernstyret" af Ole Edvard Mogensen fortæller om.

Når det var strækningen Nykøbing F. - Gedser, der fik det tiptop moderne udstyr, skyldes det, at der var en omfattende international trafik på Gedserbanen, og fra Gedser var der jernbanefærger både til Grossenbrode og Warnemünde.

Anders Rasmussen fortæller om udgravningshistorien bag jættestuen Kirkehøj, der med sine to jættestuekamre repræsenterer den hidtil eneste kendte dobbeltjættestue fundet på Lolland-Falster.

I artiklen "Den ukendte landsby" beretter Signe F. Mogensen om de fund, der er blevet gjort ved en udgravning lige udenfor Nykøbing F. Fra 1000-årene til 1200-årene har her ligget en landsby, som så blev forladt. På baggrund af en gennemgang af fundene vurderer forfatteren, hvordan livet har været i landsbyen, og hvorfor den blev opgivet.

Maleren Johannes Wilhjelm voksede op på herregården Øllingsøe på Lolland, og hans baggrund på landet fik stor betydning for hans arbejde. Det fokuserer Tine Nielsen Fabienke på i artiklen "Mellem tradition og fornyelse".

Bjørnebrønden i Nykøbing F. havde ikke nogen let fødsel, og der var mange problemer, der skulle ryddes af vejen, før den kunne afsløres i sommeren 1939. I artiklen "Da Nykøbing F. fik en bjørn på" fortæller Christian Frederiksen blandt andet om overvejelserne om placeringen, de økonomiske udfordringer samt uoverensstemmelser mellem borgmesteren, billedhuggeren Mogens Bøggild og arkitekten Kaare Klint.

Bjørn Westerbeek Dahl har begået artiklen "J. L. Ridters avistegninger fra Lolland-Falster". Ridter var avistegner på avisen Aften-posten, og efter et besøg på Lolland-Falster i 1911 tegnede han en række billeder afbygninger fra området, som avisen så satte tekst til.

Rasmus Reravius var en lollandsk præst, oversætter og salmedigter fra sidste halvdel af 1500-tallet. Han var født på Lolland og var sognepræst her i to omgange. Tove Niclasen beretter om Reravius' spændende liv i artiklen Rasmus Hansen Reravius.

Udover det får læseren i to artikler af henholdsvis Henrik Gade Jensen og Bente Stokholm Thomsen indblik i Gloslunde Præstegårds historie.