cookie-og-privatlivspolitik
Jernbanestrækningen mellem Maribo og Bandholm kan 2. november fejre 150-års-jubilæum, som den ældste egentlige privatbanestrækning i landet, åbnet i 1869.
Jernbanestrækningen mellem Maribo og Bandholm kan 2. november fejre 150-års-jubilæum, som den ældste egentlige privatbanestrækning i landet, åbnet i 1869.
Foto: Privat

Ugeavisen

Fejrer jubilæum med damp, hygge og uhygge

Jubilæum fejres i efterårsferien - kom og kør' en tur med Museumsbanen.




09. oktober 2019 kl. 11:54 Af Manfred Sørensen

Annonce

Jernbanestrækningen mellem Maribo og Bandholm kan 2. november fejre 150-års-jubilæum som den ældste egentlige privatbanestrækning i landet. Den blev åbnet i 1869.

Museumsbanen fejrer jubilæet i efterårsferien sammen med den traditionelle efterårsferiekørsel og nogle spændende tilføjelser.

Det drejer sig blandt andet om en ekstra afgang klokken 12.05 fra Maribo onsdag 16. oktober med et tog, der medfører både personvogne og godsvogne, ligesom i gode gamle dage.

På stationen i Bandholm bliver der rangeret med vogne og byttet lokomotiv.

- Der vil også være troljer, som er små arbejdskøretøjer, og fra Damptromleklubben en rigtig damptromle med arbejdsvogn, der mellem klokken 13 og 16.30 vil køre på stationsområdet og de omliggende gader, afslører Arne Jørgensen fra Museumsbanen.

Alle onsdagens tog med den gamle Lollandsbanen har diesellokomotiver som trækkraft.

Der er også en aftenafgang fra Maribo Station.

Torsdag er der i nogle af togene postbureau, hvor postpersonalet sorterer og stempler den til toget indleverede post. I dagens anledning sælges særkuvert med banemærker. Samme dag tilbydes en guidet tur, hvor der fortælles om Bandholmbanens historie gennem 150 år med besøg på lokaliteter i Maribo og Bandholm, og her indgår en tur med toget.

Med afgang fra Maribo Station kl. 18.30 kører aftendamptog, hvor den særlige stemning med lys i vognene og på Bandholm Station kan opleves. Til alle dagens tog er der billetsalg i toget.

Fredag 18. oktober kører det berygtede Halloweentog. Toget og Bandholm Station vil ose af hygge og uhygge. Der er afgang fra Maribo Station klokken 16.30, og når toget igen kører fra Bandholm, er mørket faldet på, og så ved man ikke, hvad der kan ske.

Mere på www.museumsbanen.dk



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Ugeavisen Guldborgsund":
Annonce