Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Klar til DM i skills i Næstved

Melissa fra Toreby er under uddannelse til ernæringsassistent på CELF. Hun har taget imod udfordringen om at deltage i Skills, netop for at udfordre sig selv med en stor opgave, hvor hun skal have styr på mange ting. Hun skal blandt andet have 17 opskrifter i hovedet, så det gælder om at holde tungen lige i munden. Foto: Privat

Fire lærlinge fra CELF og to elever fra SOSU håber på god opbakning til DM i Skills for erhvervsskoleelever, der finder sted i Næstved.

Både hos SOSU og på CELF i Nykøbing kan man for tiden finde elever, der arbejder længe efter skoletid. De har travlt med at forberede sig til det kommende DM i Skills.

4. til 6. april skal de kæmpe i deres fag mod andre lærlinge fra hele Danmark. Her gælder det ikke kun om at være dygtig til sit fag, men også om at være god til at kunne arbejde under tidspres med publikum på.

Håber på opbakning

Et fælles ønske hos de seks lokale Skills-deltagere er, udover at klare sig godt, at de får opbakning fra tilskuerne. Det har de en god chance for denne gang, da DM i Skills i afholdes lokalt i Arena Næstved.

Fra CELF i Nykøbing er der fire lærlinge der stiller op i fire meget forskellige fag. Ernæringsassistent Melissa Bæhrenz Schou Olsen fra Toreby, automatiktekniker Niclas Lüdiksen fra Næstved, kok Christoffer Mitteldorf fra Nakskov og elektriker Jonas Thrane Bendt fra Skibby.

Fra SOSU i Nykøbing deltager to social- og sundhedsassistentelever, Simone Hansen fra Nakskov og Nicoline Madsen Conradsen Ravnholt fra Nykøbing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En god reklame

På de lokale uddannelsesinstitutioner er de glade og stolte over, at kunne sende elever afsted til DM i Skills. De dygtige elever er en god reklame, både for de virksomheder de arbejder i, og de skoler de kommer fra.

- Skillsmesterskaberne giver os god mulighed for at præsentere bredden i vores fag, fortæller Anne Yde Hansen, konstitueret direktør for SOSU Nykøbing F.. På SOSU-scenen til DM i Skills kan publikum opleve, hvordan en social- og sundhedsassistent (SSA) kan arbejde med opgaver både på sygehuse, i psykiatrien og i hjemmeplejen.

- Vi er meget glade for vores dygtige elever. Vi dyrker talenterne, for det er med til at inspirere eleverne, så vi får et højt niveau på vores uddannelser, forklarer direktør på CELF, Søren Vikkelsø.

Han har været med til DM i Skills i mange år og er udover at være stolt af eleverne også stolt over, at CELF i Nykøbing er blevet bedt om at være ansvarlig for flere af de stande, der danner ramme om konkurrencerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sætter vores skole på Danmarkskortet

Også blandt de forskellige faglærere er der stolthed over at have elever, der har klaret sig så godt til de regionale mesterskaber, at de er med til DM. Som faglærer på CELF Per Stefaniuk siger:

- De er med til at sætte vores skole på Danmarkskortet.

Blandt de lokale deltagere er Melissa Bæhrenz Schou Olsen, 20 år, og i lære som ernæringsassistent på Multicenter Syd. Et fag hvor hun kan kombinere sine to hovedinteresser mennesker og mad.

- Jeg kan godt lide at prøve ting af. Kan jeg det her, eller går det totalt i vasken, nu må vi se, hvad det bliver til, siger hun.

Alle er velkomne til at komme og heppe på de lokale deltagere.

  • Melissa fra Toreby er under uddannelse til ernæringsassistent på CELF. Hun har taget imod udfordringen om at deltage i Skills, netop for at udfordre sig selv med en stor opgave, hvor hun skal have styr på mange ting. Hun skal blandt andet have 17 opskrifter i hovedet, så det gælder om at holde tungen lige i munden. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen