Fra mandag 29. juli til fredag 2. august får Middelaldercentret besøg af en flok venner fra den anden side af Nordsøen.
Sundkøbing i Middelaldercentret kan ikke klage over mangel på spøjse og højrøstede skydevåben. Byen har sit eget arsenal af rekonstruerede middelaldervåben, og dét i et antal, man sandelig ikke behøver at skamme sig over.
Men så meget mere spændende er det, at byens tapre skytter for en gangs skyld bliver den lille. I Kynges Ordynance, der ved flere tidligere lejligheder har besøgt centret. De gode Sundkøbing-borgere må se sig sat eftertrykkeligt til vægs... for det hjemlige arsenal blegner i sammenligning med dét herlige og talstærke isenkram, englænderne bringer med!
Middelaldercentret opruster altså målrettet hele ugen igennem - men til alt held er det alt sammen fredeligt og ganske ufarligt; det er formidlingen, der er i højsædet, og fra mandag til fredag bliver der mulighed for at se nærmere på kanoner i snart sagt alle tænkelige størrelser.
En snak med krudtkarle
Man får lejlighed til at slå en sludder af med de engagerede og vidende krudtkarle af begge køn - både gæsterne og byens egne - og pille ved de mægtige våben. Man kan høre nærmere om snart sagt alle sider af middelalderens kanon-historie, og se eksempler på nogle af de ind imellem meget opfindsomme ting og sager, man dengang puttede i skydevåben... og selvfølgelig bliver der i ugens løb brændt store mængder herligt, velduftende sortkrudt af!
Middelaldercentret arbejder normalt med tiden lige efter år 1400 - i år er det helt konkret det herrens år 1409 i Sundkøbing - men i anledning af kanonugen må kalenderen blødes en lille smule op.
Kynges Ordynance arbejder nemlig med en lidt senere periode, slutningen af 1400-årene, og der vil derfor i uge 31 være folk på Middelaldercentret i mærkeligt og anderledes tøj, der ikke helt ligner byens normale dragtmode. Men som sagt har gruppen besøgt centret adskillige gange før... og det har ikke hidtil været noget problem.
At sætte fokus på netop krudtvåben giver rigtig god mening. I middelalderen fik opdagelsen af ilddåben nemlig konsekvenser langt, langt ud over slagmarkernes blodige sammenstød.