Annonce
Forside

Ny lov sikrer vikaransatte bedre arbejdsvilkår

Ansatte ved landets vikarbureauer får nu større sikkerhed og tryghed på arbejdsmarkedet.

Det sker efter, at Folketinget torsdag vedtog den såkaldte vikar-lov, der implementerer EU-direktiv om vikararbejde.

Formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, der organiserer vikarerne på funktionærområdet i Danmark, ser den nye lov som en markant forbedring.

- Det er meget tilfredsstillende, at vi får denne bedre beskyttelse, siger han og tilføjer, at lovforslaget kommer til at berøre landets omkring 30.000 herboende vikarer.

Loven sikrer som udgangspunkt, at vikarerne ligestilles med fastansatte. Det sker enten ved, at de får samme vilkår som fastansatte eller bliver omfattet af en overenskomst.

- Vikarer er en meget fleksibel arbejdskraft, men også en udsat gruppe, da de i sagens natur lever en jobmæssig usikker tilværelse, siger Simon Tøgern.

Hos Dansk Erhverv er der generelt tilfredshed med loven.

- For os har det været vigtigt, at de mange overenskomster, som vikarbureauerne allerede har indgået med fagforeningerne, fik forrang.

- På den måde kan vikarbureauet nøjes med at overholde egne overenskomster - og ikke både sin egen overenskomst og brugervirksomhedens overenskomst, siger underdirektør for Dansk Erhverv, Charlotte Vester.

Vikar-loven skal desuden sikre, at kvaliteten af vikararbejdet bliver forbedret ved at indføre et ligebehandlingsprincip, der gælder for vikaransatte.

Princippet indebærer, at vikarer som minimum skal behandles på lige fod med ansatte på de virksomheder, som vikarerne bliver udsendt til, når det drejer om løn og ferie.

Dansk Erhverv havde dog gerne set, at loven havde indeholdt et mere snævert lønbegreb, når det gælder ligestillingen af løn mellem vikarer og fastansatte.

- Det kan medføre stort bureaukratisk bøvl, når vikarbureauer skal holde styr på, at deres ansatte får den samme løn som fastansatte. Eksempelvis bonus, pension, overarbejdstid, siger Charlotte Vest.

Vikar-loven giver dog mulighed for, at princippet kan fraviges, hvis vikarerne i forvejen er omfattet af en kollektiv overenskomst, der sikrer de fornødne rettigheder.

Fravigelse gælder ikke de udenlandske vikararbejdere, der også bliver berørt af den nye lov.

Sidste år var der omkring 100.000 udenlandske vikararbejdere, som arbejdede i Danmark. Overvejende fra Østeuropa.

Dette sker for at undgå social dumping, altså hvor billig udenlandsk arbejdskraft udfordrer danske løn- og arbejdsregler.

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

/ritzau/

Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel