Annonce
Underholdning

DR lukker X Factor efter næste sæson

EMBRACE vandt X Factor 2016. Efter 2018 kommer der ikke mere talentjagt fra det populære program på DR. Foto: /ritzau/Flindt Mogens /arkiv

DR lukker seermagneten X Factor i 2018. Det skal ifølge DR give plads til ny, danskproduceret underholdning.

Efter et årti som Danmarks Radios underholdningskæmpe stopper X Factor efter næste sæson. Dermed er det slut med talentjagten i 2018.

Det fortæller DR's mediedirektør, Henriette Marienlund.

- Vi har en ny sæson, der bliver sendt ud i 2018, men derefter lukker vi programmet.

- Det har været et vidunderligt og godt program for DR. Det har samlet et meget bredt publikum på tværs af alder, køn og geografi. Og det har vist en stor del af Danmark, siger mediedirektøren.

DR har truffet beslutningen for at gøre plads til nye idéer og ikke mindst for at producere dansk underholdning. X Factor konceptet et internationalt koncept, der blev købt i 2007.

Programmet rullede over skærmen første gang i 2008, hvor finalen blev set af 2,2 millioner mennesker. Finalen i 2017 blev set af 1,6 millioner mennesker.

- Vi lukker X Factor nu, fordi på et eller andet tidspunkt så skal det slutte. Ellers kommer der ikke noget fornyelse. Gentager man sig selv, så falder man bagud.

- Og vi vil gerne skrue op for danskudviklet underholdning. Det er enormt svært at udvikle nye koncepter, så vi bliver nødt til at sige, at det er noget, vi absolut vil, siger Henriette Marienlund.

For at opfylde den målsætning må X Factor ud af ligningen.

- X Factor er et stort træ i skoven. Hvis man gerne vil have noget nyt til at gro og få energien og lysten over i det, så er det godt, at der er lys, luft og næring til, at nye ting kan vokse op, siger mediedirektøren.

Det nye, der skal vokse op, skal kæmpe om den eftertragtede tv-tid hos danskerne fredag aften. Her har X Factor i lange perioder sat konkurrenterne til vægs.

- Det bliver en stor opgave, og jeg synes faktisk også, at vi er lidt modige. Men hvis man ikke presser sig selv, så kommer man heller ingen vegne.

- Det kan være, at det ender med at blive fantastisk. Men det kan også være, at det ikke bliver, som vi håbede på. Så må vi tage den derfra, siger Henriette Marienlund.

Opgaven skal løftes i samarbejde med eksterne producenter, der snart vil blive inviteret til at byde ind med idéer.

- Hvad der kommer, kan vi ikke vide endnu. Men det skal være bredt, samlende og public service. Vi vil gerne lave original underholdning og have, at danskerne glæder sig til at se DR fredag aften.

- Og selvfølgelig skal det have noget volumen. Det er fredag aften, så det skal have noget fredags-flavour, afslutter direktøren.

  • X-factor finale
    EMBRACE vandt X Factor 2016. Efter 2018 kommer der ikke mere talentjagt fra det populære program på DR. Foto: /ritzau/Flindt Mogens /arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Indland

18-årig kvinde er fortsat savnet

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig