900 gæstede årets Femø Jazz
Sidste år vendte flere års nedgang for Femø Jazz, og årets festival fortsatte fremgangen.
Da jazzgæsterne fra årets Femø Jazz i aftes kunne gå i teltene efter endnu en vellykket koncert, så var det med visheden om, at jazzfestivalen trutter igen næste år.
På forhånd var der sat et mål om, at der skulle sælges 800 billetter for at få økonomien til at hænge sammen. Det mål var allerede i hus længe inden, at billetterne til gårsdagens koncerter blev solgt.
- Vi har solgt rigtig mange én-dags-billetter, og det samlede salg har passeret de 900 solgte billetter, fortalte bestyrelsesmedlem Jørgen Vad, inden salget for søndagen var gjort op.
Se billedserie fra Femø Jazz herunder