cookie-og-privatlivspolitik
Mick Øgendahl er i fuld gang med forberedelserne til sin nye værtsrolle på Zulu Comedy Galla, der finder sted til august.
Mick Øgendahl er i fuld gang med forberedelserne til sin nye værtsrolle på Zulu Comedy Galla, der finder sted til august.
Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Underholdning

Mick Øgendahl bliver ny vært på Zulu Comedy Galla

Den garvede komiker med rødder i Falsters muld skal styre slagets gang ved den tiende udgave af det populære gallashow.




19. juni 2018 kl. 08:00 Af Af Jeppe Kiel Revsbech/ritzau/

Annonce

Når årets udgave af Zulu Comedy Galla finder sted den 30. august, bliver det med en energisk komiker i hovedrollen som vært på det populære gallashow.

Mick Øgendahl har nemlig takket ja til at styre slagets gang på den tiende udgave af showet, og forberedelserne er i fuld gang.

- Det er jo en aften, hvor man hylder sine kollegaer, så man vil gerne gøre det så godt så muligt. Det er jo lidt et straffespark. Den skal gerne sidde indenfor rammen, siger Mick Øgendahl i en pressemeddelelse.

Den garvede komiker vandt selv prisen for årets komiker ved Zulu Comedy Galla i 2012, men det er første gang, han prøver kræfter med værtsrollen for showet.

- Selvfølgelig er man spændt. Men på den gode måde. Som vært er man jo ikke i spil til en pris. Det er egentlig meget rart. Ens fornemmeste opgave er at få aftenens forskellige indslag godt ud over rampen, siger Mick Øgendahl, der overtager værtsrollen fra skuespiller Nikolaj Lie-Kaas.

- Jeg glæder mig til at arbejde sammen med en masse af mine kollegaer. Tit er det lidt ensomt at arbejde med comedy. Men her skal der løftes i flok. Det bliver fedt at have en holdånd med i bagagen, siger komikeren.

Zulu Comedy Galla skyder samtidig årets udgave af Zulu Comedy Festival i gang, hvor man fra den 30. august til den 9. september kan opleve en række af landets sjoveste komikere i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

På plakaten finder man blandt andet Christian Fuhlendorff, Simon Talbot, Sanne Søndergaard og Elias Ehlers, ligesom Tobias Dybvad optager et afsnit af sit populære tv-program "Dybvaaaaad" under festivalen.

Showet sendes på TV2 Zulu den 9. september.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Ungdomsskolelukninger i… 18. januar 2019 kl. 01.05

AF: JOHN B. HANSEN

Topstyring 17. januar 2019 kl. 12.14

AF: BJARKE ROSENKILDE

Nyt politisk parti med… 16. januar 2019 kl. 18.48

AF: ANNE LISSAU

Kæmpevindmøller vil… 16. januar 2019 kl. 09.22

AF: POUL HANSEN

Høringssvar på vindmøller… 15. januar 2019 kl. 13.00

AF: JOHN WENNERWALD

Farcen om regionerne 13. januar 2019 kl. 21.19

Annonce