Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
3
Billeder
Tre musikere med rødder i den Lollandske muld beskriver deltagelsen i Toppen af Poppen som en kæmpe oplevelse.
I slutningen af august vender programmet Toppen af Poppen tilbage på TV2.
Ikke mindre end tre ud af otte deltagere har lollandsk baggrund.
Konceptet bag udsendelserne er, at otte kunstnere på en uge skal fortælle deres historie og fortolke hinandens musik.
De seks sangere og gruppen Djämes Braun får hver én dag og én udsendelse, hvor de og deres musik er i centrum, og hvor de skal fortælle historierne bag musikken.
Djämes Braun bestående af Lasse Kramhøft kaldet Pilfinger, som stammer fra Bandholm, og Kenno alias Kent Pedersen, fra Errindlev. begge med bopæl i København Den tredje lokale deltager er NOAH med Troels Gustavsen, som er fra Sakskøbing. Han bor nu med sin lille familie i Ry.
For alle tre har oplevelsen med forarbejdet og optagelserne til tv-programmerne været en stor oplevelse.
- Vi har fået muligheden for at fordybe os i andre kunsternes katalog, som måske er musik, vi ellers aldrig ville have lyttet til, hvis ikke vi deltog i Toppen af Poppen, siger Lasse Kramhøft.
Forinden optagelserne på Samsø i en uge først på foråret havde deltagerne godt en måned til at forberede sig. Her blev der lyttet til de øvrige deltagers musik og udarbejdet nye udgaver af kendte sange.
- I Djämes Braun synger vi på dansk, og vi har både oversat andres musik til udsendelserne, men også skrevet en ny dansk tekst til en af de andres engelske sange, fortæller Lasse Kramhøft.
Målet for Djämes Brauns deltagelse i den populære tv-serie har været at komme ud til et bredere publikum og ikke mindst at vise personerne, Lasse og Kent, bag duoen.
- Vi lagde paraderne fra os og viste vores ærlige personligheder under optagelserne, og hele ugen på Samsø var en stor rejse, som blev meget mere oplevelsesrig end forventet, siger Lasse Kramløft.
- Det blev en meget større og meget mere positiv og faglig udfordring, end jeg havde forventet. Det er den sidste brik i min karriere. Hvor vi tidligere har skabt fokus på vores musik, bliver der nu også sat fokus på vores personligheder. Ud over vores musikalske liv har vi jo også familier, rudekuverter og madpakker, der skal smøres.
- Det var en kæmpe oplevelse at lære så store musikalske ikoner som Peter A.G. og Hanne Boel at kende. Det er klart, med så forskellig en gruppe af musikere tænker man forud, om det kan lade sig gøre at svinge sammen. Men der var ingen grund til bekymring. Vi svingede sammen alle sammen fra første minut, og vi fungerede som en stor, lykkelig familie i den uge optagelserne stod på, supplerer Kenno Kent Pedersen.
Hanne Boel og Peter A.G. fortolkede Djämes Brauns Inficeret og Fugle. Resultatet kan høres, når serien kører over skærmen om en måneds tid. Både Lasse Kramløft og Kent Pedersen bor nu i København.
NOAHs Troels Gustavsen kalder ugen underoptagelserne for en fed oplevelse.
- Det var fantastisk at være sammen med de øvrige deltagere, og jeg var berørt og stolt, da det blev min tur til at side for bordenden og høre Peter A.G. og Hanne Boel tolke mine sange. Foruden et stort arbejde med at arbejde med de øvrige deltageres musik og lave versioner til udsendelserne glæder Troels Gustavsen sig over at have nye venskaber, nye værktøjer og inspiration til musikalsk produktion med hjem i rygsækken.
- Og nogle rigtig gode røverhistorier og masser af gode råd fra veteranen i gruppen, Peter A.G. Der var ren lejrskolestemning, og alle heppede på alle, fortæller Troels Gustavsen, som er klar med en ny plade til efteråret.
De øvrige deltagere i årets Toppen af Poppen er Fallulah, Ida Corr, Peter A.G. Nielsen, Hanne Boel og Lau Højen fra Carpark North.
KOMMENTARER