cookie-og-privatlivspolitik
Den lokale X-Faktor deltager der blev stemt ud sidste gang har stadig et stort smil på læberne.
Foto: © Anders Knudsen

Underholdning

Trods exit: Sol stråler videre

Tre liveshows, en masse uforglemmelige oplevelser og venskaber for livet. X Factor var alt, hvad Sol håbede på.




24. marts 2018 kl. 13:02 Af Klaus Præst Jaqué

Annonce

Jeg har fået fri lidt tidligere, kan vi mødes nu?
Sådan lyder en sms fra Sol Gamborg Nielsen, Nykøbingpigen, som forrige fredag sagde farvel til X Factor. Folketidende mødte hende, efter hun igen er hjemme i Nykøbing.

Under sangkonkurrencen boede hun i en lejlighed i København med flere af de andre deltagere.
Her gik hendes hverdag med øvning, kostumeprøver og mere øvning.
I den sparsomme fritid gjaldt det om at blive frisk, så tiden gik med hygge.

Et eventyr der fortsætter
Sol Gamborg Nielsen kommer til interview med Folketidende lige fra en terminsprøve. Til daglig går hun i niende klasse, og derfor er der prøver i hovedet for tiden.

- Det er mærkeligt at være tilbage. Jeg prøver at stable en hverdag på benene, men det er lidt svært, fordi mit hoved stadig er fyldt med X Factor, fortæller Sol Gamborg Nielsen.

Og når Sol tænker så meget på konkurrencen, skyldes det et nært forhold til de tilbageværende deltagere.

- Det er jo mine venner, som stadig er med. Vi har blandt deltagerne et stærkt bånd, og det er mærkeligt, at jeg ikke er der selv, siger hun.
Men hun er blevet taget godt imod af vennerne i skolen.

- Jeg landede midt i fire dages terminsprøve, så det var jo bare lidt snak her og der i skolen, men både min klasse og parallelklasse har taget rigtigt godt imod mig, fortæller hun.

Mere et søskendepar
Et spørgsmål, som har været på læberne under X Factor, var, om der var mere end sang mellem Sol og Christian.

- Vi er mere ligesom søskende, vi kan drille hinanden, men vi er der, når vi har brug for hinanden, fortæller Sol Gamborg Nielsen om sin sangpartner fra Jylland.

Nu er fremtiden meget åben for pigen, som efter sommerferien tager på efterskole. Herefter følger forhåbentlig en gymnasieuddannelse på Katedralskolen, inden der skal vælges studium.

Men i mellemtiden skal der også være plads til sangen.
- På næste lørdag skal jeg synge på bakken til et X Factor-event, ligesom at jeg har forskellige små jobs, fortæller sangerinden, som kan bookes til events.

Derudover kan hun lokalt opleves i musical på NørregadeTeateret og som medlem i Sakskøbing Kirkes Pigekor.

Sol Gamborg Nielsen har under hele konkurrencen fokuseret på at nyde stemningen i X Factor i stedet for at se det som en hård konkurrence. Men det betyder ikke, at det ikke var hårdt at sige farvel.

- Jeg græd, og jeg græder stadig om aftenen, og det vil jeg helt sikkert blive ved med længe, for det var jo et farvel til hele holdet, siger hun.
Sol ser alligevel tilbage på det, hun kalder et stort eventyr, og mener, at hun og Christian sluttede af med manér.

- Vi fik de flotteste ord af dommerne. Sanne havde ugen før sagt, at hun ville fortrylles igen, og så sagde hun, at det blev hun. Jeg var så overvældet, siger Sol Gamborg Nielsen.

Og sidst, men ikke mindst nyder Sol den opbakning, hun har fået, især fra Lolland-Falster.
Læs hele interviewet med Sol i lørdagens Folketidende

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Regeringen giver ingen julegaver 16. december 2018 kl. 22.26

AF: CONNI NIS-HANSEN

Snigmord på offentlig… 16. december 2018 kl. 12.07

AF: ANDREAS ELLEBY

Lolland bank ingen selv indsigt 14. december 2018 kl. 06.06

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

Annonce