- Det tyder på, at der skal ske noget nyt

SØRUP Borgmesterkandidat. Det står hvidt på sort på den sorte Volkswagen, som Paw Hallandson i øjeblikket bruger til at tælle gadelygter i hver eneste lille by i Guldborgsund Kommune. Og han havde måske ikke forventet, at arbejdet med at fordele 700 valgplakater ud over kommunen ville tage så meget tid. Derfor er tid også hans største udfordring i øjeblikket med under en måned til kommunalvalget.

Til gengæld oplever hans parti Nye Borgerlige en stor opbakning. Så stor, at spidskandidaten i Guldborgsund tilsyneladende godt tør at skrive borgmester- frem for byrådskandidat på sin bil.

Sammenligner man med kommunalvalget i 2017, har Nye Borgerlige ved det kommende valg næsten fordoblet antallet af kommunalvalgskandidater. Dermed kan partiet stille op i 95 ud af 98 kommuner. Fordelt over hele landet er der ifølge partiets egne oplysninger 18.000 medlemmer. Cirka 230 af dem findes i Guldborgsund. I 2020 var der blot 90.

- Det tyder måske på, at der skal ske noget andet i Guldborgsund, siger han over en kop kaffe i hjemmet udenfor Sørup.

Selvom det først var sidste år, at tanken om at stille op for Nye Borgerlige opstod i ham, har 51-årige Paw Hallandson længe været semipolitisk aktiv. Primært hos Dansk Folkeparti, men det begyndte faktisk på venstrefløjen.

- I mine unge år fik en tidligere kæreste mig til at være med i SF. Det kunne jeg ikke rigtig forholde mig til, men jeg var jo forelsket. Det var sådan, det var. Jeg fulgte bare efter og havde ikke nogen meninger. Men da DF kom på scenen, fulgte jeg lidt med og blev interesseret. Og efter at Nye Borgerlige kom, ramte det mit hjerte i forhold til den politik, de kører. De siger nogle rigtige ting i forhold til, at man kan stole på dem, og de ændrer ikke holdning. De siger, hvad de gør, og de gør, hvad de siger. Det er også sådan, jeg er som person.

Han fornemmede tidligt, at partiet godt kunne udvikle sig til mere end, hvad det var dengang. Intuitionen fortalte ham, at det var tid til selv at forsøge at gøre en forskel.

- Især fordi der er ret mange sager i Guldborgsund, som man kan kæmpe for. Vi har desværre oplevet en masse sager, der er gået galt. Ingen er heldigvis døde, men der har senest været instrukssagen og poolhussagen, vindmøllerne ved Vennerslund, skolesammenlægningen på Østerbro og solcellerne ved Grænge. Og det må kunne gøres bedre. Der mangler tilsyneladende noget styring i det her. Måske taler man ikke med hinanden imellem de forskellige afdelinger.

Han er i øjeblikket næstformand for skolebestyrelsen på Sophieskolen i Nykøbing, ligesom han har været formand på Eskilstrup Skole, og han mener, at det kommunale system presser skolerne i for høj grad.

- Kommunen siger, at skolen skal gøre det og det. Men hvorfor kan vi ikke få lov at bestemme nogle ting selv? Der vil Nye Borgerlige gerne sætte skolerne - og i øvrigt også plejecentre og alt omkring de unge - fri, så de selv kan bestemme mere. Blandt andet vil vi indføre valgfri skole frem for skoledistrikter, siger han.

Mange af hans mærkesager har rod i en undren, der er opstået i hans eget liv. Enten med skolebestyrelsesarbejdet, som selvstændig eller gennem foreningsarbejdet, hvor han også mener, at maskineriet er alt for tungt.

- Jeg ved godt, at der er nogle tilskudsregler til foreninger, men det tager lang tid at lave de her processer. Lejer man lokaler eller baner i kommunen, skal man søge dem et år før, så kommunen kan planlægge, hvornår de kan bruges. Derfor søger de anerkendte foreninger dem flere år i forvejen, for de kender jo reglerne. Men det gør det enormt svært for en ny klub at få plads på for eksempel en fodboldbane. Der er også en lang proces at skulle igennem for at få et tilskud.

Han kan godt frygte, at det kan være årsagen til, at nye foreninger hurtigt må lukke ned igen. Simpelthen fordi de ikke har ressourcerne til at søge hos kommunen.

- Nogle af de processer skal være lettere. Jeg har selv gjort det flere gange, senest da jeg opdaterede Nye Borgerlige i foreningsportalen. Men for at vide, hvordan man kan gøre det anderledes, er man nødt til at være inde i maskineriet. Og så skal man spørge borgerne.

Paw Hallandsons motto lyder: Borgerne først. Og for ham er det ikke nok med dialogmøder og borgermøder. Han ønsker også at indføre bindende folkeafstemninger ved større forandringer som en skolenedlæggelse eller en ny solcellepark.

- Jeg ved godt, at politikerne i byrådet er folkevalgte. Men nogle gange skal de prøves lidt af, og der er nogle nye tiltag, som mange borgere har brug for at blive hørt om. Hvis de mener, at det er en dårlig idé, hvorfor så gøre det? Det er dem, der skal leve med det.

Hvordan stemmeprocenten lige bliver ved sådan nogle afstemninger er svært at spå om. Men han vil give tiltro til, at de borgere, der vil høres om noget, deltager i sagen. Ligesom ved et kommunalvalg. Dem, der vil deltage i demokratiet, stemmer.

- Ellers kommer de her sager. Jeg har hørt om et ret stort beløb til advokatregninger i kommunen. Dem kunne man måske spare på denne måde, siger han.

Selvom nye Borgerlige stadig er et relativt nyt parti i forhold til mange af de andre opstillede partier ved kommunalvalget, så oplever Paw Hallandson, at mange kender partiet og dets politik. Hans eget politiske forbillede, Lars Boje Mathiesen, der sidder i Folketinget for Nye Borgerlige, er meget konkret, og det hører folk, mener han.

- Lars Boje Mathiesen er en faktaperson. Han siger det, som det er, og han viger ikke nogen steder. Læser han op i folketingssalen, er det med oplysninger fra Finanstilsynet eller en anden oprindelig kilde. Og nogle gange er det hovedrystende, hvad der kommer frem. Holder man sig til fakta og til sandheden, så kommer man langt, mener han.

Udover det frivillige område, at etablere bindende folkeafstemninger og at skabe en privatskole ved den nu forhenværende Østre Skole har han også børn og ældre som sine mærkesager.

Når det kommer til børnene, så har han tillid til forældrenes dømmekraft, ligesom han stoler på lederes og pædagogers evne til at omstille sig efter familiernes behov. Derfor vil han sætte skoler og dagtilbud fri og skabe bedre muligheder for sammen med forældre og ansatte at drive institutionerne. Han mener også, at kommunen skal give plads til flere private institutioner, der kan konkurrere med de kommunale tilbud.

Det samme gælder i forhold til kommunens ældste. Her vil han arbejde for flere friplejehjem og private plejecentre og lade pengene følge borgeren. Han vil også arbejde for at komme af med den differentiering, som de ældre oplever i forhold til at være visiteret til forskellige muligheder.

- Alle kommuner kan drage lære af Buurtzorg-modellen fra Holland, hvor hjemmepleje og hjemmehjælp organiseres i selvstyrende teams uden kommunal indblanding med stor kontaktflade i lokalmiljøet. Det har givet store forbedringer på brugertilfredshed, medarbejdertilfredshed, arbejdsmiljø og økonomi.

Og når man sidder over for en mand, der har skrevet borgmesterkandidat på sin bil, så kan man måske godt fornemme, hvor svaret bærer henad på spørgsmålet om hans forventninger til valgaftenens udfald. Uden at sænke blikket svarer han:

- Jeg bliver da borgmester. Selvfølgelig.