Annonce
Politik

- Vi vil gerne i konstituering

Eric Steffensen (DF) tror på succes for DF ved KV2021. Foto: Jan Knudsen

Dansk Folkeparti er ved at gøre klar til valgkampen.

LOLLAND Til november skal lollikkerne til stemmeurnerne og sætte deres kryds ud for den kandidat, parti eller liste, der skal repræsentere dem i byrådet fra 2022 til 2026.

Hos Dansk Folkeparti har man i næsten et år forberedt sig på valget, fortæller gruppeformand Eric Steffensen.

- Ved sidste valg blev antallet af byrådsmedlemmer sat ned fra 31 til 25, og alligevel fik vi samme antal ind som i forrige periode, nemlig tre. Så det er succeskriteriet igen, slår han fast.

Lige nu har DF fire kandidater klar, men man vil gerne op på fem eller seks. Både Eric Steffensen og Henning Rasmussen genopstiller.

Eric Steffensen og DF vil gerne spille sammen med socialdemokraterne igen. Foto: Jan Knudsen

Bejler til borgmester

Efter sidste valg gik DF i konstituering med Socialdemokratiet, Venstre og SF.

- Den konstitueringsform, synes vi, er god. Det klæder det politiske liv at få den store bredde med, og det klæder Socialdemokratiet, siger Eric Steffensen.

Han bejler derfor allerede til borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

- Jeg har bestemt ingen problemer med at pege på Holger som borgmester igen. Han har gjort det godt og kæmpet kommunens kampe - blandt andet på udligningsreformen. Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiets store valgsejr alene skyldes Holger. Det er hans stemmer, der trækker halvdelen af deres, der sidder i byrådet i dag, ind, siger Steffensen.

Han tror dog stadig ikke på, at Holger kan trække endnu flere ind i byrådet fra socialdemokraternes store opstillingsliste.

- Jeg tror ikke, Socialdemokratiet får absolut flertal. De fleste andre partier drukner jo lidt i forhold til Socialdemokratiets antal kandidater og byrådsmedlemmer. Politisk kan det scenarie betyde, at Socialdemokratiet bare gør, som det vil, fordi det har flertal og altid har SF med på linjen, siger Eric Steffensen, der alligevel foretrækker at være med i konstitueringen.

- Man bliver noget vinddrejet, hvis man skal være i opposition og ikke får noget som helst igennem alligevel. Så kan Socialdemokratiet og SF gøre, hvad de vil, og vi andre kan stå og råbe på sidelinjen. Det giver ikke mening for os.

Eric Steffensen tror stadig, at DF kan gøre en forskel, dets lille størrelse til trods.

- Hvis vi har en holdning, der minder om den politik, DF startede med, skal vi nok klare os. Vi skal tage os af vores kerneopgaver: børn, unge og ældre. Jeg tænker, at vi har bedre argumenter her, end Socialdemokratiet har. Vi kigger lidt mere på, hvordan eksempelvis ældreplejen er ude i virkeligheden, siger han.

Så selv om DF gerne vil i konstituering, skal borgmesteren ikke forvente en stille partner.

- Jeg synes, vi har været troværdige i byrådet i forhold til at gøre opmærksomme på, at ældreplejen ikke er, som den skal være, at vores udbud har været behæftet med store fejl, og at vores skolevæsen er af en karakter, så folk søger privatskolerne. Det vil vi gerne fortsætte med, siger Eric Steffensen.

DF har allerede udpeget en række mærkesager til valget: byudvikling og nye boliger i Nakskov, Maribo, Rødby og Rødbyhavn. Alle vindmøller skal på vandet, og solceller skal på marginaljord. Og endelig: flere uddannelser og nye specialer på Lolland-Falster.

I slutningen af marts håber partiet at have en færdig liste klar. De nye kandidater skal så læres op i politik, og så er de klar til valgkamp.

Læs også artiklen: "Tror ikke landspolitisk turbulens vil påvirke valget"

Til november er der kommunalvalg, så i den næste tid tager Folketidende temperaturen på det politiske klima og hører, om partier og lister er klar til valgkampen.

  • Eric Steffensen (DF) tror på succes for DF ved KV2021. Foto: Jan Knudsen
  • Eric Steffensen og DF vil gerne spille sammen med socialdemokraterne igen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt