Det er vigtigt for Lolland, at vi klimatilpasser

RØDBY Det ligger i familien at engagere sig politisk. Kristian Stokholms far var oprindelig Venstremand, men i 1965 var han med til at danne Liberalt Centrum.

Kristian Stokholms søskende, der stadig bor i Schweiz, er også politisk engagerede. Den ene bror er borgmester i Frauenfeld, Thurgau, Schweiz, også for et liberalt parti.

Kristian Stokholm har tilbragt en stor del af sin levetid udenfor Danmarks grænser. Da han var fire år gammel, rykkede hans forældre familien til Schweiz, hvor hans yngste lillebror er født.

Oprindelig flyttede familien til Schweiz, fordi Kristian Stokholms far fik et job som præst i den schweiziske reformerte kirke.

- Vi flyttede en del frem og tilbage mellem Danmark, Schweiz og også Grønland. På et tidspunkt var min far leder af det danske institut i Zürich, og han var også freelancekorrespondent for DR, fortæller Kristian Stokholm.

Men da familien ville tilbage til Danmark et år inden Kristian Stokholms studentereksamen, valgte han at blive i Schweiz.

- Nu havde jeg endelig lært tysk, fortæller han.

Han blev derfor i Schweiz, hvor han også tog sin uddannelse som jordbrugsakademiker også kaldet agronom.

Som nyuddannet i 1988 fik han arbejde i Zaire (nu Den Demokratiske Republik Congo). Hans første hustru var fra Portugal og medvirkende til, at Kristian Stokholm taler flydende portugisisk. Han taler desuden engelsk og fransk samt selvfølgelig dansk og tysk.

- Jeg lærte lidt om it dengang, og det gav mig senere andre job indenfor it-området, jeg blev på et tidspunkt den i Rwanda, der styrede Unhcrs pakhus. Og der var meget at holde styr på med tilbagevendende flygtninge. Jeg havde egentlig ikke forstand på det, men jeg lærte hurtigt, fordi jeg havde et godt netværk at spørge, forklarer han.

Det ene job i Afrika førte til det næste, så gennem 20 år arbejdede Kristian Stokholm med mange forskellige logistik- og ledelsesopgaver i flere forskellige afrikanske lande.
Undervejs blev han skilt fra sin første hustru, gift igen og fik to børn, Anna og Harry.

- I 2008 var mine børn blevet så gamle, at de skulle i skole, så vi besluttede at blive i Danmark, forklarer han.

Familien flyttede ind i Kristian Stokholms forældres sommerhus i Rødby.

- Dengang var jeg ikke klar over, at vi ikke måtte bo i sommerhuset om vinteren. Men da vi fik et skriv fra kommunen, måtte vi flytte i lejlighed i Kongeleddet, fortæller han.

At bo i lejlighed passede ikke familien særlig godt, de kunne lide at bo på landet, så de købte en landejendom.

- Det er mere behageligt på landet, og så er der ikke bøvl med naboerne, griner Kristian Stokholm.

På trods af en oplevelse i Rwanda, hvor han næsten blev dræbt af bier, valgte Kristian Stokholm at få bier igen i Rødby.

Han tog et kursus i biavl og var i nogle år formand for Danmarks Biavlerforenings lokalforening på Lolland-Falster, i år er han blevet valgt ind i landsbestyrelsen.

Tilbage i Danmark havde han intet netværk, der kunne hjælpe ham med at finde arbejde. Så han gik i gang med skaffe sig et. Han deltog i skolebestyrelsesarbejde, partiarbejdet hos Radikale Venstre, LAG Lolland og flere andre ting.

Selv om Kristian Stokholm gerne så sin biavl udvikle sig til et levebrød, er den indtil videre kun på hobbyplan. Ellers arbejder han som nattevagt i et bo og naboskab for udviklingshæmmede.

Hans erfaringer fra bo og naboskabet fik ham til at undre sig over debatten ved et af Ældre Sagens valgmøder.

- Jeg kunne ikke forholde mig til debatten om vasketøj. Som nattevagt er jeg med til at vaske tøj. Jeg ved, at de hygiejnemæssige krav er, at tøjet skal vaskes ved 60 grader, og det skal tumbles af hensyn til indeklimaet, fortæller han.

Han mener også, at så snart noget bliver fælles, skæres der hjørner, og hvis kommunikationen så er dårlig, går det galt.

- Det, synes jeg, er et af de svage punkter i Danmark, al kommunikation er meget topstyret. Og mange ting indføres samtidig alle steder. I Schweiz indfører man nye ting et sted, og så lærer man af erfaringerne, inden man breder det ud alle steder, forklarer han.

Han er træt af hele tiden at høre politikere og embedsværk tale om at tiltrække ressourcestærke tilflyttere.

- Når jeg hører ordet ressourcestærke, ser jeg Monaco for mig. Jeg synes, Lolland skal være for alle mennesker. Det behøver ikke være folk med en stor opsparing, men gerne nogen, der kan udvikle. Meget gerne iværksættere, der har en god forretningside, fortæller han.

Han bryder sig heller ikke om, at alle kører til hovedstaden, når de pendler. Han er stor tilhænger af forslaget om et fremskudt færgeleje i Tårs, så sejltiden til Fyn nedsættes.
Samtidig er han stor tilhænger af at styrke og udbygge den kollektive trafik.

Når talen kommer på vindmøller, mener han, at det er nødvendigt med landbaserede møller også.

- Det er meget kortsigtet at sige, at vi ikke skal have landbaserede møller. De landbaserede møller er to og en halv til fire gange billigere end havbaserede møller og meget nemmere at vedligeholde, fortæller Kristian Stokholm.

Han kunne selv godt tænke sig, at det var tilladt med husstandsmøller. Det ville skabe ansvar og ejerskab i stedet for at overlade det til enorme konsortier. Solceller ser han i øvrigt hellere på hustage end på landbrugsmarker.

Den nogle steder meget diskuterede tvangskloakering kender Kristian Stokholm til fra sin egen ejendom, hvor der er langt mellem husene.

- Jeg så gerne, at vi kunne vælge at lave en husstandsbaseret rodrensning i stedet for at kloakere. I Danmark har vi eksperter i rodrensning, som vi eksporterer til hele verden. Vandet bliver så rent, at det kan drikkes, det kunne vi vel også bruge på Lolland? spørger Kristian Stokholm.

Kristian Stokholm mener, byrådet er blevet for lille og ikke er repræsentativt nok i forhold til borgerne. Han fandt, at 31 medlemmer allerede er for lidt.

- Det er dem, der skriger højest, der bliver valgt ind, ikke nødvendigvis dem, der ved bedst. Det er et dilemma for byrådsmedlemmer, at der er så mange ting, de skal læse igennem, og bortset fra borgmesteren er det en fritidsopgave. Derfor er det godt at kunne trække på sit netværk. Man skal være ærlig og indse sine begrænsninger og spørge dem, der ved. Men det er meget svært i en valgkamp. Der skal man svare på alting her og nu. Man kan ikke få lov at sige, det skal jeg undersøge, det er der ikke tid til, siger Kristian Stokholm.

Et af de vigtige temaer hos Radikale Venstre er klimatilpasning.

Kristian Stokholm mener, det er vigtigt at tackle udfordringerne nu, både hvad angår oversvømmelsesfare og klimaændringer i det hele taget.

- Vi er sårbare på Lolland, det er vigtigt for vores fremtid, at vi gør noget. Selv om vi bygger højere diger, kommer der et tryk af havvand nedefra, vi risikerer, at vores gode muld bliver fyldt med salt, det skal vi undgå, og så skal vi overveje, om vi, når det bliver varmere, måske skal dyrke bomuld og tomater, mener han.

Og så slår han fast:

- Hos De Radikale taler vi ikke om at få magt, vi taler om at få indflydelse.