cookie-og-privatlivspolitik
Flere har kendt Kristian Stokholm med fletninger i skægget. Inden der skulle tages valgfoto, var han en tur om frisøren og fik trimmet skægget.

4

Billeder

Flere har kendt Kristian Stokholm med fletninger i skægget. Inden der skulle tages valgfoto, var han en tur om frisøren og fik trimmet skægget.
Foto: Jan Knudsen

Valg

Det er vigtigt for Lolland, at vi klimatilpasser

Kristian Stokholm har erfaringer fra 20 års arbejde i Afrika og en opvækst i Schweiz.




25. oktober 2021 kl. 22:33 Af Lise Ravnkilde

FAKTA
Kristian Stokholm er 58 år og har været gift to gange, med sin sidste hustru har han to børn, Anna på 20 og Harry på 18 år.
Han er delvis vokset op i Schweiz, hvor han tog sin uddannelse som agronom. Han har arbejdet med logistik, ledelse og it i flere forskellige afrikanske lande. Siden han i 2008 flyttede til Rødby, har han haft forskellige jobs. Nu arbejder han som nattevagt på et bo og naboskab og håber, at hans biavl en dag kommer ud over hobbystadiet og bliver et levebrød.
Han taler dansk, tysk, fransk, engelsk og portugisisk. Er med i bestyrelsen i Danmarks Biavlerforening og Frie bønder - levende land. Han er desuden domsmand ved Østre Landsret.
Han bor på en landejendom i Rødby.

RØDBY Det ligger i familien at engagere sig politisk. Kristian Stokholms far var oprindelig Venstremand, men i 1965 var han med til at danne Liberalt Centrum.

Kristian Stokholms søskende, der stadig bor i Schweiz, er også politisk engagerede. Den ene bror er borgmester i Frauenfeld, Thurgau, Schweiz, også for et liberalt parti.

Kristian Stokholm har tilbragt en stor del af sin levetid udenfor Danmarks grænser. Da han var fire år gammel, rykkede hans forældre familien til Schweiz, hvor hans yngste lillebror er født.

Oprindelig flyttede familien til Schweiz, fordi Kristian Stokholms far fik et job som præst i den schweiziske reformerte kirke.

- Vi flyttede en del frem og tilbage mellem Danmark, Schweiz og også Grønland. På et tidspunkt var min far leder af det danske institut i Zürich, og han var også freelancekorrespondent for DR, fortæller Kristian Stokholm.

Annonce

Men da familien ville tilbage til Danmark et år inden Kristian Stokholms studentereksamen, valgte han at blive i Schweiz.

- Nu havde jeg endelig lært tysk, fortæller han.

Han blev derfor i Schweiz, hvor han også tog sin uddannelse som jordbrugsakademiker også kaldet agronom.


20 år i Afrika

Som nyuddannet i 1988 fik han arbejde i Zaire (nu Den Demokratiske Republik Congo). Hans første hustru var fra Portugal og medvirkende til, at Kristian Stokholm taler flydende portugisisk. Han taler desuden engelsk og fransk samt selvfølgelig dansk og tysk.

- Jeg lærte lidt om it dengang, og det gav mig senere andre job indenfor it-området, jeg blev på et tidspunkt den i Rwanda, der styrede Unhcrs pakhus. Og der var meget at holde styr på med tilbagevendende flygtninge. Jeg havde egentlig ikke forstand på det, men jeg lærte hurtigt, fordi jeg havde et godt netværk at spørge, forklarer han.

Annonce

Det ene job i Afrika førte til det næste, så gennem 20 år arbejdede Kristian Stokholm med mange forskellige logistik- og ledelsesopgaver i flere forskellige afrikanske lande.
Undervejs blev han skilt fra sin første hustru, gift igen og fik to børn, Anna og Harry.

- I 2008 var mine børn blevet så gamle, at de skulle i skole, så vi besluttede at blive i Danmark, forklarer han.


Rødby og bier

Familien flyttede ind i Kristian Stokholms forældres sommerhus i Rødby.

- Dengang var jeg ikke klar over, at vi ikke måtte bo i sommerhuset om vinteren. Men da vi fik et skriv fra kommunen, måtte vi flytte i lejlighed i Kongeleddet, fortæller han.

At bo i lejlighed passede ikke familien særlig godt, de kunne lide at bo på landet, så de købte en landejendom.

Annonce

- Det er mere behageligt på landet, og så er der ikke bøvl med naboerne, griner Kristian Stokholm.

På trods af en oplevelse i Rwanda, hvor han næsten blev dræbt af bier, valgte Kristian Stokholm at få bier igen i Rødby.

Han tog et kursus i biavl og var i nogle år formand for Danmarks Biavlerforenings lokalforening på Lolland-Falster, i år er han blevet valgt ind i landsbestyrelsen.

Tilbage i Danmark havde han intet netværk, der kunne hjælpe ham med at finde arbejde. Så han gik i gang med skaffe sig et. Han deltog i skolebestyrelsesarbejde, partiarbejdet hos Radikale Venstre, LAG Lolland og flere andre ting.

Selv om Kristian Stokholm gerne så sin biavl udvikle sig til et levebrød, er den indtil videre kun på hobbyplan. Ellers arbejder han som nattevagt i et bo og naboskab for udviklingshæmmede.

Annonce

Vasketøj

Hans erfaringer fra bo og naboskabet fik ham til at undre sig over debatten ved et af Ældre Sagens valgmøder.

- Jeg kunne ikke forholde mig til debatten om vasketøj. Som nattevagt er jeg med til at vaske tøj. Jeg ved, at de hygiejnemæssige krav er, at tøjet skal vaskes ved 60 grader, og det skal tumbles af hensyn til indeklimaet, fortæller han.

Han mener også, at så snart noget bliver fælles, skæres der hjørner, og hvis kommunikationen så er dårlig, går det galt.

- Det, synes jeg, er et af de svage punkter i Danmark, al kommunikation er meget topstyret. Og mange ting indføres samtidig alle steder. I Schweiz indfører man nye ting et sted, og så lærer man af erfaringerne, inden man breder det ud alle steder, forklarer han.


Alle er velkomne på Lolland

Han er træt af hele tiden at høre politikere og embedsværk tale om at tiltrække ressourcestærke tilflyttere.

Annonce

- Når jeg hører ordet ressourcestærke, ser jeg Monaco for mig. Jeg synes, Lolland skal være for alle mennesker. Det behøver ikke være folk med en stor opsparing, men gerne nogen, der kan udvikle. Meget gerne iværksættere, der har en god forretningside, fortæller han.

Han bryder sig heller ikke om, at alle kører til hovedstaden, når de pendler. Han er stor tilhænger af forslaget om et fremskudt færgeleje i Tårs, så sejltiden til Fyn nedsættes.
Samtidig er han stor tilhænger af at styrke og udbygge den kollektive trafik.

Når talen kommer på vindmøller, mener han, at det er nødvendigt med landbaserede møller også.

- Det er meget kortsigtet at sige, at vi ikke skal have landbaserede møller. De landbaserede møller er to og en halv til fire gange billigere end havbaserede møller og meget nemmere at vedligeholde, fortæller Kristian Stokholm.

Han kunne selv godt tænke sig, at det var tilladt med husstandsmøller. Det ville skabe ansvar og ejerskab i stedet for at overlade det til enorme konsortier. Solceller ser han i øvrigt hellere på hustage end på landbrugsmarker.


Rodrensning

Den nogle steder meget diskuterede tvangskloakering kender Kristian Stokholm til fra sin egen ejendom, hvor der er langt mellem husene.

- Jeg så gerne, at vi kunne vælge at lave en husstandsbaseret rodrensning i stedet for at kloakere. I Danmark har vi eksperter i rodrensning, som vi eksporterer til hele verden. Vandet bliver så rent, at det kan drikkes, det kunne vi vel også bruge på Lolland? spørger Kristian Stokholm.

Kristian Stokholm mener, byrådet er blevet for lille og ikke er repræsentativt nok i forhold til borgerne. Han fandt, at 31 medlemmer allerede er for lidt.

- Det er dem, der skriger højest, der bliver valgt ind, ikke nødvendigvis dem, der ved bedst. Det er et dilemma for byrådsmedlemmer, at der er så mange ting, de skal læse igennem, og bortset fra borgmesteren er det en fritidsopgave. Derfor er det godt at kunne trække på sit netværk. Man skal være ærlig og indse sine begrænsninger og spørge dem, der ved. Men det er meget svært i en valgkamp. Der skal man svare på alting her og nu. Man kan ikke få lov at sige, det skal jeg undersøge, det er der ikke tid til, siger Kristian Stokholm.


Klimatilpasning

Et af de vigtige temaer hos Radikale Venstre er klimatilpasning.

Kristian Stokholm mener, det er vigtigt at tackle udfordringerne nu, både hvad angår oversvømmelsesfare og klimaændringer i det hele taget.

- Vi er sårbare på Lolland, det er vigtigt for vores fremtid, at vi gør noget. Selv om vi bygger højere diger, kommer der et tryk af havvand nedefra, vi risikerer, at vores gode muld bliver fyldt med salt, det skal vi undgå, og så skal vi overveje, om vi, når det bliver varmere, måske skal dyrke bomuld og tomater, mener han.

Og så slår han fast:

- Hos De Radikale taler vi ikke om at få magt, vi taler om at få indflydelse.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE