Annonce
Politik

Dyb uenighed om solceller og vindmøllers fremtid

Borgmester fra Guldborgsundlisten John Brædder (til venstre), Bob Nielsen (DF) og Annemette Johnsen (SF) bevarede den gode stemning, selv om bølgerne gik højt i debatten om den grønne omstilling. Foto: Anders Knudsen

Behandling af naboer, ansvaret over for kommende generationer og placeringen blev vendt i debat om grønne anlæg.

GULDBORGSUND Hvad er et kulturlandskab?

Det blev byrådskandidat Bob Nielsen (DF) spurgt om, da grøn omstilling blev diskuteret på Folketidendes digitale folkemøde.

- For mig er et kulturlandskab, hvor jeg får en ro, når jeg går i det. Det er min nydelse, der kan være skov i baggrunden og dyrkede marker, lød svaret blandt andet.

Han blev bedt om definitionen, fordi han havde sagt, at vindmøller og solceller ikke måtte ødelægge det lokale kulturlandskab.

Han påpegede, at kommunen allerede producerer tre og en halv gange den grønne strøm, som vi forbruger i kommunen, så der skal sendes grøn strøm til Nordsjælland. Desuden afviste han ikke, at der kunne udtages lavbundsjorde til solceller, hvor det giver mening, men ønskede først og fremmest, at man bruger ny teknik og etablerer vindmøller langt ude på havet.

- I Nysted har vi en vindmøllepark, der genererer strøm til 160.000 husstande, det er der noget mere nytænkning i, sagde han og tilføjede, at der skulle tænkes langt større end hidtil.

SF's byrådskandidat og -medlem, Annemette Schønberg Johnsen, svarede, at der er truffet beslutning politisk om et midlertidigt stop for godkendelsen af nye solcelleanlæg, og at Vennerlunds-vindmølleparken, der er under behandling, nok er det eneste oplagte sted til vindmøller på land lokalt.

Men hun var ikke enig med Bob Nielsen.

- Vindmøller tager ikke nær så meget areal op på land, som solcelleparker gør, de er mere energieffektive, og kommunen har ingen råderet over havet, sagde hun og foreslog en løsning, så naboer til vindmøller også kan se sig i det:

- I gamle dage havde man vindmøllelav nogle steder, det er der også i dag, og hvis beboere kan få en andel som en slags nabokompensation, får man en anden velvilje.

Mange muligheder for strøm

Borgmester John Brædder, Guldborgsundlisten, der som privatperson er ved at etablere et solcelleanlæg ved Grænge, mente, at hele landet er et stort kulturlandskab, hvilket gør det svært med Bob Nielsens ønsker at udpege områder nogen steder.

- Det kræver også, at de, der ejer de her udpegede arealer, har interesse i at sætte solceller op, og det er langt fra alle, der har det. En af årsagerne til, at der er stor interesse for netop vores område, er, fordi der er så mange solskinstimer, sagde han om kritikken om anlæg lokalt og tilføjede:

- Man skal huske, at det her er på kommerciel basis, ikke statsstøttet strøm, så det er uden, at der er skatteborgerpenge involveret i det. Jeg synes, at alle skal bidrage, og Lolland-Falster kan blive kendt som de grønne øer.

Han understregede også, at en ny lov siger, at naboer til anlæg ikke skal tabe penge, hvis de ikke vil bo der, for så skal investoren overtage huset bare ved et værditab på 0,1 procent på dette som følge af anlægget.

- Set i lyset af den klimarapport, der netop er udkommet, hvor det klart tilkendegives, at hvis ikke vi gør et eller andet på den grønne omstilling og det hurtigt, kommer vores børn og børnebørn til at betale. Der vil altid være nogen, der siger "ikke i min baghave", men vi er nødt til at finde placeringer i hele Danmark.

Annemette Schønberg Johnsen talte om de muligheder, der bliver for at udnytte den grønne energi i fremtiden, som i elbiler, elfærger og med power-to-x, hvor energien lagres til senere brug. Ethanol og protein kan desuden udvindes af strømmen.

- Strømmen bliver en ressource, vi slet ikke kan forestille os, sagde hun.

­

Se hele debatten om grøn energi i valgsektionen på www.folketidende.dk, hvor der i den kommende tid kommer endnu flere politiske debatter med lokale kandidater.

  • Borgmester fra Guldborgsundlisten John Brædder (til venstre), Bob Nielsen (DF) og Annemette Johnsen (SF) bevarede den gode stemning, selv om bølgerne gik højt i debatten om den grønne omstilling. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL