Børn ønsker nærværende voksne i pasningstilbuddet, men det er svært at tilbyde, når man er alene med mange børn. Pædagoger opridsede situationens alvor for politikere.
NYKØBING Hvordan sørger vi for, at mennesker mindes deres tid i børnehave og sfo som noget godt - også når de for længst er blevet voksne?
Det diskuterede pædagoger, forældre og hele 23 lokalpolitikere tirsdag aften på et dialogmøde arrangeret af pædagogernes fagforening BUPL Sydøst. Det begyndte med børnene:
- Jeg kan godt lide, når de voksne er med til aktiviteterne. Jeg ville ønske, at flere børn gik i sfo, så der var lidt flere at lege med, lød det fra 10-årige Sabrina, der går i sfo på Sophieskolen.
Her går også Anton, der også bedst kan lide, når de voksne sætter sig og er med i en aktivitet. Felina synes, at det er sjovt at gå i sfo. Ligesom de andre synes hun også, at det er sjovt at have de voksne med. Men det kan godt være svært, når man er en voksen til at passe mindst 11 børn.
Sådan er det også i børnehaven, hvor Rasmus er far til en lille dreng.
- Tid er vigtigt til at gøre sit arbejde ordentligt. Og til at hjælpe de børn, der har særlig brug for det. På min søns stue er der to pædagoger til 18 børn. Mange af dem er små og har brug for hjælp til mange ting. Nogle bruger stadig ble. Og imens skal de voksne sætte aktiviteter i gang og agere støttepædagoger for tre inklusionsbørn.
En dag kom han til børnehaven klokken 15.00 for at hente sin søn og blev mødt af en pædagog, der taklede et barn, som netop havde fået en mindre nedsmeltning. Imens sad et andet barn på toilettet, imens et tredje var ved at løbe ud af stuen. Han sluttede af med en bøn til politikerne.
- Tag jer nu tid til at tage jer af alle de børn, som ikke er særligt udsatte.
På mødet fortalte flere forældre, at de var chokerede over at lære, at pædagogerne ikke havde en grænse for, hvor mange børn de må være alene med ad gangen.
Et par stykker fortalte også, at de var flyttet til Guldborgsund for at være tættere på bedsteforældrene. Men da de blev klogere på normeringerne i vuggestuen, var de tæt på at flytte tilbage.
- Normeringerne i København er meget bedre end i Guldborgsund, hvor vi bare er bagud på det område, lød det fra Erik Damgaard, der stiller op for Socialdemokratiet og har arbejdet som socialpædagog i blandt andet København.
Claus Bakke, der sidder i byrådet for Venstre og er med i børn, familie og uddannelsesudvalget, har været på dialogudflugter til daginstitutionerne i begyndelsen af valgperioden og igen i slutningen. Imens han oplevede en stor frustration og en del kritik for fire år siden, er talen mere venlig i dag. Men målbare resultater har man ikke, siger han.
Hen over et bord sidder en gruppe politikere og taler med et par af de deltagende pædagoger, blandt andet Thomas, der arbejder i sfo'en på Sophieskolen. Her finder politikerne hurtigt ord som nærvær og arbejdsglæde frem. En normering på en voksen per ni børn i sfo-regi bliver også nævnt.
- Det behøver ikke udelukkende være uddannede pædagoger, lød det fra Thomas, hvortil Claus Bakke (V) svarede, at faglighed betyder meget. Derfor mener han, at det er vigtigt, at personalet er uddannet.
Det er Joan Kragh fra SF enig i.
- Vi skal have faglighed ind i institutionerne. Det er også noget, som børnene bemærker. Men vi skal også kigge på kvaliteten af uddannelsen til pædagogisk assistent.
Det er relevant, indskød Enhedslistens Bente Lerche Thomsen, fordi det er så svært at skaffe pædagoger i øjeblikket.
- Og når vi har styr på fagligheden, kan vi overveje at tage hr. og fru Jensen med ind på stuerne som flødeskum. Det kan være mennesker, der er glade for børn, og som kan læse en bog med dem, lød det fra Dorthe Sølling (S).