Annonce
Politik

Glad og beæret Knuth fik 9.500 stemmer

Marcus Knuth på valgaftenen før resultatet var kendt. Foto: Claus Hansen

Venstres Marcus Knuth var den lokalt opstillede politiker, der fik flest personlige stemmer ved folketingsvalget. Han vil ikke afvise tanken om en S-V-regering.

Venstres lokale folketingsmedlem Marcus Knuth kan se frem til endnu en valgperiode på Christiansborg.

Pilen pegede allerede i den retning på valgaftenen, og efter at de personlige stemmer torsdag er blevet talt op, er der ikke længere nogen tvivl. Marcus Knuth, der var sit partis spidskandidat i Guldborgsundkredsen, kan fortsætte i Folketinget med opbakning fra ikke færre end 9.523 vælgere i Sjællands Storkreds.

Det tal overgås på Venstres liste i Sjællands Storkreds kun af fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen, som fik 40.745 personlige stemmer.

Og det flotte valgresultat kommer en smule bag på Marcus Knuth selv.
- Det er helt vildt. Jeg kan næsten ikke forstå det. Jeg er jo blevet den største lokale stemmesluger på Lolland-Falster og nummer to på Venstres liste efter Løkke. Det er en fantastisk fornemmelse. Jeg er meget beæret, og det gør mig varm om hjertet, at ens politiske indsats bliver belønnet så godt.

- Jeg tror også, at det har noget med Kaffeklubben at gøre (et uformelt samlingspunkt for de lokale folketingsmedlemmer, red.), for vi har for længst fundet ud af, at hvis vi arbejder sammen om de ting, der har med Lolland-Falster at gøre, som vi er enige om, så kan vi opnå meget mere, siger Marcus Knuth.

Som tidligere omtalt endte stemmeprocenten med at blive meget lav på Lolland-Falster ved onsdagens valg. I Lollandkredsen endte den helt nede på 77,36 - hvilket var det laveste i hele landet. Guldborgsundkredsen var med en stemmeprocent på 81,1 ikke meget bedre, og de lave stemmeprocenter overrasker Marcus Knuth.

- Jeg er meget forundret over det, men jeg har ikke noget godt bud på, hvorfor det gik sådan, siger han.

Han tilføjer, at han er glad for, at Venstre som parti gik frem ved valget, men han ærgrer sig over, at der ikke længere er et blåt flertal på Christiansborg.

Han er ligesom sin partiformand Lars Løkke Rasmussen åben overfor tanken om en ny regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre.

- Jeg vil ikke afvise en S-V-regering. Jeg tror, det vil være en bedre idé end en socialdemokratisk mindretalsregering, der hviler på SF og Enhedslisten.

- Det er jo blevet sådan, at Venstre og Socialdemokratiet vil kunne have absolut flertal sammen, og det synes jeg siger meget om danskernes ønsker. Jeg tror ikke, at folk ønsker en ren S-regering.
- Jeg siger ikke, at det vil blive let, for begge partier vil skulle give sig på centrale områder, men der er også mange andre områder, hvor jeg tror, at vi sagtens vil kunne samarbejde, siger Marcus Knuth.

Indtil videre har Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen dog klart afvist ethvert frieri fra Venstre.

  • Marcus Knuth på valgaftenen før resultatet var kendt. Foto: Claus Hansen
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd