Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
På sin 40-års fødselsdag kunne Kasper Roug (S) glæde sig over, at han er valgt til Folketinget.
Når man går med en drøm om at blive politiker, findes der næppe noget, der er ret meget større end at blive valgt til Folketinget på sin 40-års fødselsdag.
Det var lige præcis situationen for Socialdemokratiets spidskandidat i Lollandkredsen, Kasper Roug, torsdag eftermiddag. Her blev de personlige stemmetal efter onsdagens folketingsvalg offentliggjort, og med 5.249 personlige stemmer var den hjemme for Roug.
- Jeg er super glad og meget beæret over, at så mange på Lolland-Falster mener, at jeg er den rette mand i Folketinget for dem. Man kan ikke ønske sig mere på sin 40-års fødselsdag.
- Men det har også været enormt hårdt det sidste lille døgns tid. Vi så jo, at vi fik Danmarks bedste valgresultat for Socialdemokratiet hos os i Lollandkredsen i går, og det gav jo håb om, at der kunne være et mandat, men det var ikke til at vide før nu, siger Kasper Roug.
Han har også bidt mærke i, at stemmeprocenten på Lolland var landets laveste denne gang.
- Stemmeprocenten har altid ligget lavt på Lolland, men at det blev så lavt i år kan måske have noget at gøre med, at der lige har været Europa-Parlamentsvalg, slutter Kasper Roug.
KOMMENTARER