Annonce
Politik

Guldborgsund skal kunne klare sig selv

John Brædder elsker jobbet som borgmester og synes, at det er sjovt. Ellers ville han ikke søge endnu en periode for bordenden, forsikrer han, der ellers ville fokusere på jobbet som landmand. Foto: Claus Hansen

John Brædder håber på fjerde borgmesterperiode, hvor kommunen skal længere i den rigtige retning.

GULDBORGSUND John Brædders forhold til udligning udgør lidt af et paradoks.

På den ene side, som enhver, der har læst med her i spalterne, vil vide, var Guldborgsund Kommune i år den af alle landets kommuner, der modtog mest i udligning - 120 millioner kroner - hvilket borgmesteren fra Guldborgsundlisten har kaldt den største politiske sejr i valgperioden.

Men egentlig ville han, der ved byrådsvalget i november søger en fjerde periode som borgmester, helst være fri for at skulle have så mange penge fra staten eller reelt nogle af landets mere velstillede kommuner.

- Jeg er sikker på, at hvis vi kan få en større procentdel af dem, der i øjeblikket ikke er inde på arbejdsmarkedet, ind på det, vil vores socialindeks (hvor den gennemsnitlige kommune er indeks 100 beregnet ud fra parametre som andelen af borgere på overførselsindkomst, man helst vil være under 100, og Guldborgsund Kommune er på 131, red.) falde og komme tættere på landsgennemsnittet, og så har vi også brug for mindre i udligning, siger han og tilføjer:

- Det skal være mig en stor glæde, hvis vi har behov for mindre hjælp fra staten og andre kommuner, for så er vi netop i mål med at skabe flere arbejdspladser og bosætning.

Det er det, det handler om, understreger han. Flere, der vil og kan arbejde, skal flytte til kommunen, og de, der bor her og kan arbejde, men ikke er i job, skal have et.

Det har været en svær ligning at løse, da kommunen ifølge John Brædder tidligere har fået mange tilflyttere, der har en social sag med i flyttebilen.

- Men vi kan se på tallene nu, at flere flytter til end herfra, og de, der flytter til, i højere grad gør det, fordi de gerne vil have et af de mange job, der i øjeblikket bliver udbudt både i det private og i kommunen. Så for første gang er der velbegrundet håb om, at det kan lykkes, siger han om kampen for at gøre sig fri af udligningen.

Han betoner det demotiverende for dem, der er i job, i at se andre, der kunne være det, stå uden.

- Den store forskel er, at hvor der tidligere manglede job og var høj arbejdsløshed, er der i kommunen nu faktisk job til alle, siger han og henviser til, at arbejdsløsheden i kommunen i øjeblikket er på 3,4 procent, hvilket er 0,1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet.

John Brædder bor ved Grænge med sin kone Mette Lyster. Han mener, at hans store erfaring som borgmester er værdifuld i jobbet. Foto: Claus Hansen

Vil af med almisser

Drømmen for John Brædder er, at den øgede bosætning og lave arbejdsløshed varer ved og styrkes.

Det vil give mulighed for det, det i sidste ende handler om: velfærd.

- Vores fornemste opgave er at bruge så mange som muligt af skattekronerne på at skabe den bedst mulige velfærd til dem, der bor her. Selv om vi har tilført penge til ældre-, social- og skoleområdet, så ligger vi stadig under landsgennemsnittet i serviceniveau, som er på indeks 100. Vi er på 93-94 nu, og målet er at komme op på gennemsnittet, siger han, der også håber på et farvel til en anden almisse:

- Vi vil generelt set gerne være en stærkere kommune, så vi ikke skal søge penge fra de her puljer til særligt vanskeligt stillede kommuner og ikke skal stå med hatten i hånden og have store tilskud. Målet er at klare sig selv, og det er vi på vej til. Det går i en positiv retning, men der er et stykke vej endnu.

Bedringen i kommunens økonomi - som han påpeger også ses i overskud i den løbende drift de senere år samt en fordobling af kassebeholdningen siden 2017 - har også været medvirkende til, at han stiller op igen.

- Efter mange års armod og øretæver med besparelser er vi nu i en situation, hvor vores økonomi er stærkere, end den nogensinde har været, og der er mulighed for vækstsucces. Det vil jeg gerne stå i spidsen for, siger han og fortsætter:

- Og så er det rigtigt sjovt at være i spidsen for en kommune, som resten af Danmark peger på som det næste helt store vækstområde de kommende fire år.

John Brædder er født og opvokset på Nysted-kanten, hvor hans far stadig har et landbrug. Han er uddannet agrarøkonom og driver et landbrug med planteavl. John Brædder er gift med Mette Lyster, og tilsammen har de seks sammenbragte børn.
Vejen til politik gik via forskellige landboforeninger og Danish Crowns bestyrelse. Derfra var der ikke så langt til at melde sig ind i Poul-Henrik Pedersens lokalliste, der dengang hed Nyt Nykøbing, men siden har skiftet navn til Guldborgsundlisten. Et klassisk parti skulle det ikke være, for han hader blokpolitik.
Han blev borgmester efter valget i 2009 og genvandt posten efter valget 2013 og igen ved valget i 2017. Ved det seneste valg fik han 6.912 personlige stemmer, hvilket var flest af alle kandidater i kommunen.

Guldborgsunds borgmester (til højre) er stolt over sin kommune og bemærker, at omverdenens syn på den er ved ændre sig fra tanken om den "rådne banan" til et af landets kommende største vækstområder. Her debatterer han på Folkemødet Møn med borgmestrene fra Lolland og Vordingborg kommuner. Foto: Bertram Bonde Arnholm/arkiv
Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere borgerinddragelse

Netop vækst og udvikling til gavn for velfærd er Guldborgsundlistens hovedtema i valgkampen.

Men også andre ting vil få fokus.

- Angående turisme har de vildeste feberdrømme nærmest overhalet sig selv. Vi har massiv fremgang i turismeovernatninger de seneste år, og vi ligger som den kommune i hele regionen, der har flest overnatninger. Det skal vi fortsætte med, for hver ekstra million i turismeomsætning skaber en ekstra arbejdsplads, siger han og fortsætter:

- Derudover skal man selvfølgelig kunne uddanne sig i vores kommune. Vi arbejder hårdt på at få fængselsbetjentuddannelsen hertil, og vi ved, at langt de fleste af dem, der tager en uddannelse et sted, også søger job der efterfølgende.

John Brædder vil også gerne, at kommunen bliver "endnu dygtigere" til at bedrive borgerinddragelse.

- Vi øver os på det hver dag og skal øve os endnu mere. Den store lakmusprøve er, når vi i starten af det nye år skal lave en ny kommunestrategiplan, og hvordan vi får udformet den i forhold til borgernes ønsker. Det kom vi et stykke med sidst, men jeg er sikker på, at vi kan gøre det endnu bedre, siger han og nævner dialogmøder i forbindelse med den nye havneplan som et eksempel.

Med dem får kommunen en masse input ind, som den kan arbejde videre med, hvilket borgmesteren bifalder.

Man skal kunne uddanne sig lokalt, mener John Brædder. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Stolthed og selvforståelse

Længe før kandidaturerne for Guldborgsundlisten - og Nyt Nykøbing og Nyt Guldborgsund, som listen tidligere har heddet - stillede en 22-årig John Brædder i 1985 op til byrådsvalget i daværende Nykøbing F. Kommune for Venstre.

Han var med egne ord langt fra at blive valgt ind, Venstremedlem et års tid og har for længst vendt de traditionelle partier ryggen.

- Jeg er ikke så meget til ideologier og synes ikke, jeg passer i en bestemt kasse. Meget af den politik, Venstre og Socialdemokratiet fører, kan jeg se mig selv i, men ikke alt sammen, og derfor synes jeg, at en lokalliste har gang på jord, siger han og uddyber:

- Jeg er mere til pragmatiske løsninger end ideologier og samarbejder gerne med alle partier. Det gør de andre også, men jeg vil ikke styres af, hvad et centralt parti mener på Christiansborg.

Indtil videre har det kastet tre valgperioder som borgmester af sig for den lokale liste, og han mener ikke, man skal kimse af den erfaring og tryghed, der kommer med ham for bordenden.

- Det er i høj grad de politikere, der har siddet i en længere periode, der kan stille sig op mod embedsværket, fordi embedsværket tit overlever politikerne, siger han og svarer på spørgsmålet, om embedsværket kan være for magtfuldt:

- Det mener jeg 100 procent, at det kan. De første fire-otte år, jeg var borgmester, var der mange ting at skulle sætte sig ind i, langt de fleste direktører og fagchefer er virkelig veluddannede, og selv om jeg også synes, jeg er veluddannet, er jeg ikke akademiker, så det tager noget tid at komme ind i maskinrummet og kunne levere det modspil, der skal til over for embedsværket.

En kommune skal være politisk og ikke administrativt drevet, mener han:

- Det er utrolig vigtigt, for politikere er på valg, men embedsmænd er ansat.

Om John Brædder får en fjerde periode, er op til vælgerne at bestemme, som han siger.

Et parameter at måle på, mener han, er, om man er stolt af at bo i kommunen.

- Mit mål med at være politiker er at skabe stolthed og selvforståelse det sted, man bor, at skabe og være en del af en succes, og det synes jeg, at Guldborgsund Kommune er, mener John Brædder.

John Brædder elsker jobbet som borgmester og synes, at det er sjovt. Ellers ville han ikke søge endnu en periode for bordenden, forsikrer han. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Erfaringen som borgmester, som John Brædder kommer med, mener han er vigtig i jobbet. Foto: Anders Knudsen
  • John Brædder elsker jobbet som borgmester og synes, at det er sjovt. Ellers ville han ikke søge endnu en periode for bordenden, forsikrer han, der ellers ville fokusere på jobbet som landmand. Foto: Claus Hansen
  • John Brædder bor ved Grænge med sin kone Mette Lyster. Han mener, at hans store erfaring som borgmester er værdifuld i jobbet. Foto: Claus Hansen
  • Guldborgsunds borgmester (til højre) er stolt over sin kommune og bemærker, at omverdenens syn på den er ved ændre sig fra tanken om den "rådne banan" til et af landets kommende største vækstområder. Her debatterer han på Folkemødet Møn med borgmestrene fra Lolland og Vordingborg kommuner. Foto: Bertram Bonde Arnholm/arkiv
  • Man skal kunne uddanne sig lokalt, mener John Brædder. Foto: Anders Knudsen
  • John Brædder elsker jobbet som borgmester og synes, at det er sjovt. Ellers ville han ikke søge endnu en periode for bordenden, forsikrer han. Foto: Anders Knudsen/arkiv
  • Erfaringen som borgmester, som John Brædder kommer med, mener han er vigtig i jobbet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Politik

Aftale indgået: Nu fjernes de fra egne erstatningssager

Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer