Annonce
Politik

John Brædder er ked af smal konstituering

Både borgmester John Brædder (til højre) og gruppeformand Jens Erik Boesen ærgrer sig over, at Socialdemokratiet, DF, SF og Enhedslisten er gået sammen i en smal konstituering. Foto: Ingrid Riis

Den afgående borgmester kritiserer også René Christensens politik, og kalder den smalle konstituering synd for kommunen.

GULDBORGSUND - Jeg er rigtigt ked af, at man ikke laver bredere aftaler og inviterer flere med ind.

Sådan lød det fra Guldborgsundlistens snart forhenværende borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder, efter det stod klart, at DF, SF og Enhedslisten peger på Socialdemokratiets borgmesterkandidat Simon Hansen. Han har dermed 17 mandater ud af byrådets 29 bag sig som ny borgmester.

John Brædder startede selv den igangværende byrådsperiode med 22 mandaters opbakning - kun DF stod uden for konstitueringen sidst. Han endte med at have opbakning fra 24, efter at to af DF's byrådsmedlemmer, Mette Møller og Lis Magnussen, undervejs i perioden skiftede til Venstre.

- Jeg ønsker Simon (Hansen, red.) rigtigt meget held og lykke med en smal konstituering. Jeg er ked af det på Guldborgsund Kommunes vegne, at der laves så smal en konstituering. Der ligger trods alt mange stemmer ved os, sagde han.

7.354 vælgere satte ved tirsdagens valg deres kryds ud for Guldborgsundlisten eller en af listens kandidater, hvilket gav et mandat mere end for otte år siden, påpegede John Brædder, nemlig syv.

I forhold til for fire år siden var der dog en nedgang på fire mandater.

- Vi må erkende vores nederlag, sagde borgmesteren, der kaldte det bittert, at listen ikke får del i udvalgsformandsposterne, nu den ikke er med i konstitueringen.

Trækker sig ikke

John Brædder var desuden træt af det, han kaldte en hård retorik.

- René (Christensen, DF, red.) fører en politik på vegne af DF, der ikke klæder nogen som helst, sagde han desuden.

Han har været borgmester i 12 år, hvilket han, da han i 2010 først indtog borgmesterkontoret, sagde til Folketidende var loftet for, hvor længe borgmestre burde sidde.

Alligevel begræder han, at han ikke fik fire år mere for bordenden.

- Først og fremmest vil jeg tænkte tilbage på de 12 år med glæde. Jeg er med de næste fire år, men det bliver unægteligt anderledes, sagde han og afviste, at han ville trække sig fra byrådet, nu han ikke blev genvalgt som borgmester.

  • Både borgmester John Brædder (til højre) og gruppeformand Jens Erik Boesen ærgrer sig over, at Socialdemokratiet, DF, SF og Enhedslisten er gået sammen i en smal konstituering. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken