Annonce
Politik

Kommentatorer: Løkkes velfærdsløfte skal kapre S-vælgere

Ved Dansk Erhvervs Årsdag i København præsenterede statsministeren sit såkaldte velfærdsløfte. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et markant brud med tidligere V-politik. Sådan vurderer kommentatorer statsministerens velfærdsløfte.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) velfærdsløfte på 69 milliarder kroner frem mod 2025 har ét formål: Det skal sikre, at Venstre ikke taber til Socialdemokratiet netop i forhold til velfærdsspørgsmålet.

Det vurderer politisk kommentator Jarl Cordua, der selv har en fortid i Venstre.

- Løkke vil have midtervælgere tilbage i folden. Han tager et strategisk skridt til venstre i den økonomiske politik, siger han.

Den holdning deler politisk kommentator hos Børsen Helle Ib.

Velfærdsløftet markerer således et både overraskende og markant brud med Løkkes tidligere udmeldinger om nulvækst og udgiftsstop, der ligger blot få år tilbage.

Det beskriver hun i en analyse i Børsen.

På den måde minder udmeldingen om tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) økonomiske politik, mener hun.

- Det er alene udtryk for en tilbagevenden til den gamle Venstre-doktrin om, at man ikke vil tabe til Socialdemokratiet på velfærd, skriver Helle Ib i Børsen.

Forslaget blev meldt ud onsdag og fik en lunken modtagelse hos Venstres regeringsfæller hos De Konservative og Liberal Alliance.

Konkret går det ud på at hæve det offentlige forbrug med 0,65 procent årligt.

Den nuværende regering har et mål om at holde væksten i det offentlige forbrug på 0,3 procent.

Men Løkke bekymrer sig ikke på nuværende tidspunkt så meget om, hvorvidt han kan få de 0,65 procent igennem i en eventuel kommende regering med ham i spidsen, lyder det fra Cordua.

- Det er et skifte, man foretager med åbne øjne, hvor man siger farvel til nogle mere liberale vælgere, som så må stemme på LA eller De Konservative, siger han.

Venstre går også til valg på at sløjfe de udskældte besparelser - omprioriteringsbidraget - på uddannelse, undervisning og kultur to år før planlagt.

Om den samlede pakke er nok til for alvor at vende skuden for blå blok, stiller Cordua spørgsmålstegn ved.

- Løkke får måske fat i nogle røde vælgere og kan flytte mellem én og halvanden procent på det. De fire-fem procent, som han har brug for, kan ikke engang den her valgkanin dog hjælpe på, siger han.

  • FV19: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet taler ved Dansk Erhvervs Årsdag, i Øksnehallen i København onsdag den 8. maj 2019.
    Ved Dansk Erhvervs Årsdag i København præsenterede statsministeren sit såkaldte velfærdsløfte. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig