35-årige Simon Hansen er Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat
GULDBORGSUND 35 år gammel og 10 års byrådserfaring. Det er ikke mange politikere, der kan matche Simon Hansen på den målestok.
Men Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat i Guldborgsund Kmmune begyndte sin politiske opdragelse tidligt, da hans farfar læste op af avisen og fortalte lille Simon om sin holdning til forskellige samfundsforhold. Farfar var rød, og det blev Simon Hansen også uden at overveje, at det kunne være anderledes.
- Jeg er socialdemokrat, blandt andet fordi det er naturligt for mig at dele min farfars engagement i fællesskabet, forklarer Simon Hansen, der meldte sig ind i partiet i 2006 og begyndte sit aktive partipolitiske arbejde under valgkampen i 2007.
Er det en fordel eller en ulempe at være 35 år og have ambitioner om at vippe borgmesteren, der er en generation ældre, af stolen for bordenden i byrådssalen?
- Jeg synes, at det er en fordel, at der nu er mulighed for at stemme på en, der kommer med friske øjne. En, der siger: Skulle vi ikke drive kommunen på en lidt anden måde, end den meget traditionelle måde, vi har gjort det i mange år, fastslår Simon Hansen.
Børn og politik
Kvindelige politikere bliver ofte spurgt, hvordan de får det til at hænge sammen at være forælder og topfigur i deres parti. Hvordan ugler på voksdugen og triptrap-stole rundt om spisebordet går op med sene forhandlinger og nypudsede sko.
Så det spørger vi naturligvis også Simon Hansen, der er far til tre børn under skolealderen, om.
For Valdemar på fem år, Laura på to år og Emma på knapt et år er tre vigtige brikker i hans daglige puslespil med at få politiske ambitioner, job og familieliv til at lykkes.
- Der er gang i den, og det er skønt, siger Simon Hansen og skynder sig at sende en god del af æren for, at det daglige puslespil går op, til sin hustru Thea Björklund Hansen.
Hun er på barselsorlov og tager sig sideløbende af en god del af både Simons og de øvrige lokale S-kandidaters valgkamp. Parret har en fælles passion for politik, og Theas engagement i Socialdemokratiet stikker lige så dybt som Simons.
- Mit borgmesterkandidatur er et fælles projekt, for det har jo konsekvenser for hele familien, når man bruger mange timer på politik. Når man er borgmester, bruger man måske endnu flere, men lige nu har jeg et fuldtidsjob og et deltidsjob som byrådsmedlem og formand for børn-, familie- og uddannelsesudvalget, så forskellen bliver måske ikke så stor.
- Når politik samtidig er vores helt store interesse, så er det på ingen måde noget, vi ser som en udfordring. Selvfølgelig kan det lade sig gøre - også med tre små børn, konstaterer Simon Hansen og springer ud i entreen for at forsøge at forhindre fotografen i at vække sovende Emma med dørklokken.
Det lykkes ikke, så lidt senere er den vågne Emma tålmodigt med til at smile til kameraet fra sin mors hofte.
Simon Hansen er 35 år og opvokset på Østerbro i Nykøbing, hvor han stadig bor.
Han har en diplomuddannelse i ledelse og arbejder i folkeregisteret i Guldborgsund Kommunes Borgerservice. I sin fritid har han i mange år være aktiv i fodboldklubben B1921 og senere i NFC, hvor han ved den seneste generalforsamling trådte ud af bestyrelsen.
Han har siddet i Guldborgsunds byråd siden 2011, hvor han som 1. suppleant kom ind i stedet for Bodil Marker.
Simon er gift med Thea Björklund Hansen, som han har dannet par med siden 2014. Hun er også aktiv i Socialdemokratiet, professionsbachelor i offentlig administration, i øjeblikket på barselsorlov og tager sig af store dele af valgkamps-organiseringen for både Simon og øvrige S-kandidater. Simon og Thea er forældre til Valdemar på fem år, Laura på to år og Emma, der snart runder et år.
Fire mærkesager
Sine yngre, friske øjne vil Simon Hansen især bruge til at rette fokus på fire mærkesager: Mere borgerinddragelse, anstændig sagsbehandling, et nyt fokus på kommunens velfærdsområder og bedre ledelse.
- Vi skal turde inddrage vores borgere mere, end vi gør i dag og turde give ansvaret fra os. Lokal udvikling kan ikke ske ved, at vi i byrådet sidder og bestemmer. Det kræver, at vi har borgerne med, og at borgerne får mere medbestemmelse.
- Når de får en god idé, de er motiveret af, skal de ikke vente på, at idéen skal igennem et tungt, kommunalt sagsbehandlingssystem og et udvalgsmøde, hvor der skal gives penge fra en eller anden pulje.
- Borgerne skal i stedet have et råderum og en pose penge, vi reserverer årligt til lokalområderne, så de kan komme i gang med det samme, når de har den gode idé, forklarer Simon Hansen, der nævner lokalråd, beboerforeninger eller andre lokale samlinger af borgere som modtagere af pengeposerne.
Med i den øgede borgerinddragelse hører ifølge Simon Hansen også at lytte mere til borgerne.
- Når borgerne fortæller os, at der er noget galt, skal der lyttes, siger Simon Hansen og nævner poolhussagen fra Bøtø som et eksempel, hvor adskillige borgere råbte op om fejl i sagsbehandlingen, men hvor kommunen ikke lyttede - og tog fejl.
- Havde vi lyttet, havde vi aldrig stået i den situation, vi står i nu med sommerhussagen, konstaterer Simon Hansen og går i samme åndedrag videre til den for ham anden vigtige mærkesag; den anstændige sagsbehandling.
- Både poolhussagen og instrukssagen viser, at vi skal blive bedre til sagsbehandlingen. Det handler om at have fokus på kvaliteten i det, vi laver. Der skal være ordentlighed også i den måde, vi skriver og taler til borgerne.
- Jeg vil for eksempel gerne have, at borgere, der får et afslag på et eller andet fra kommunen, først bliver ringet op og får en god dialog med en medarbejder, inden vi sender et brev, der er formuleret lidt kringlet, som loven kræver det. Det er ikke mere tidskrævende end at behandle de klager, borgerne sender nu, fordi de ikke forstår de afgørelser, kommunen sender til dem, mener Simon Hansen.
Velfærdsområderne
- Som det er nu, vil vi rigtig gerne udvikle og trække nye ting til kommunen, og det er også fint. Meget sker, mange vil bygge, og der er gang i salget af byggegrunde. Men det er jo ærlig talt ikke kun, fordi vi gør det godt som kommune.
- Det sker primært på grund af konjunkturerne, der er gunstige i øjeblikket. Og coronaen, der har givet flere lyst til at flytte ud af de store byer og hjem til Guldborgsund.
- Jeg vil gerne have, at vi retter fokus på de borgere, der allerede bor i Guldborgsund og deres behov for, at vores velfærdsområder fungerer godt - for eksempel daginstitutioner, skoler og ældreplejen.
- Hvis vi politikere ikke taler om vigtigheden af velfærdsområderne sammen og i dialog med medarbejderne i kommunen, så får vi aldrig løftet os, udryddet de dårlige sager og lært af dem.
- Instrukssagen viste os politikere, at der er mange medarbejdere, der tier, fordi de oplever, at kolleger, der har sagt deres mening, ikke er ansat længere. Sådan må det ikke være, mener Simon Hansen, som dermed går til sin fjerde mærkesag, der handler om ledelse i kommunen.
Stol mere på medarbejderne
- Den retning, kommunens borgmester kigger i, er afgørende for, hvor medarbejderne i den store organisation med næsten 6.000 medarbejdere også kigger. Kigger borgmesteren kun på vækst og udvikling, er det der, fokus kommer til at ligge.
- Jeg vil som borgmester rette fokus mod velfærdsområderne og øge tilliden til de dygtige medarbejdere, vi har på gulvet. Hvis for eksempel en pædagog i en børnehave med sin faglighed vurderer, at et barn har behov for støtte, skal vi stole på, at den vurdering er rigtig, uden at der skal en ekstra kommunal konsulent ud for at kigge på barnet og bekræfte, at pædagogen har ret.
- Hvis vi tør lade medarbejderne ude på gulvet træffe nogle flere beslutninger, kan vi spare penge andre steder i organisationen, og de penge kan bruges til flere medarbejdere på gulvet til glæde for vores kernevelfærd.
- Vi har dygtige folk ansat, og dem skal vi stole mere på, mener Simon Hansen, som også vil sætte ind for at forebygge sygdom blandt kommunens medarbejdere. Det skal ske med mere systematisk måling af medarbejdernes tilfredshed og arbejdsglæde.
- Lederne med de mest glade og tilfredse medarbejdere skal da ud at lære andre ledere, hvordan man opnår de gode resultater, slutter Simon Hansen.