Annonce
Politik

Nye Borgerlige talte om klima og sundhed

Peter Seier Christensen, der sidder i Folketinget for Nye Borgerlige, fortalte om partiets politik på klima- og energiområdet. Her savner man en reel diskussion om atomkraft samt at finde en mulighed for at lagre energi fra solceller og vindmøller. Foto: Maria Glasius Lange

Anne Raft fra Nye Borgerlige havde inviteret Peter Seier Christensen til debatmøde om klima og energi.

LOLLAND Mindre kommune og mere menneske er ét af hovedpunkterne for Nye Borgerlige Lollands Anne Raft.

Hun stiller op til både byråd og regionsråd ved valget tirsdag 16. november, og mandag aften havde hun inviteret til et debatmøde i "Landsbyen" i Våbensted. Vel at mærke et møde, hvor man ikke kun kunne blive klogere på hendes kommunale ambitioner, men også på de regionale og landspolitiske igennem et par partikolleger.

Githa Nelander fortalte om Nye Borgerliges ambitioner i regionsrådet, hvor hun også stiller op, mens Peter Seier Christensen, der er én af partiets stiftere og medlem af Folketinget, fortalte om de landspolitiske strategier, som fylder netop nu.

Anne Raft har selv været medlem af partiet siden 2016 og ønsker at udbrede en større respekt for andres penge. Borgernes penge, vel at mærke.

- Vi skal af med fråds og have en større respekt for andres penge. Der skal være råd til mere kernevelfærd, og det kan gøres ved at tynde ud i kommunens administration. Samtidig mener jeg, at politikere skal tvinges til at lytte til borgere. Og så har vi ikke brug for flere prestigeprojekter, siger hun og nævner omlægningen af Tårs Færgehavn.

- Det er vist mere prestige end fornuft.

Samtidig ønsker hun mere fokus på de landsbyer, der i øjeblikket vækker interesse hos tilflyttere. Flere er kommet dertil fra blandt andet hovedstadsområdet, og nu skal der også være uddannelsesmuligheder for deres børn, når de forlader 9. eller 10. klasse.

Blandt de fremmødte var udfordringerne med lægehjælp det største tema, og det var det sådan set også for politikerne.

- Vi er nødt til at have en strategi for at få flere læger hertil. Lægevagten skal udvides, så vi ikke spises af med to timer om dagen, lød det fra Anne Raft.

Githa Nelander pegede på, at partiet regionalt vil arbejde på at få akut- og fødeklinikker til blandt andet Lolland, så man ikke skal køre op til 60 kilometer for at komme til Nykøbing.

- Men manglende lægedækning er et problem. Det viser sig, at 70 procent af de nyuddannede læger er kvinder. Det er der ikke noget galt i. Det er kun godt. Men de ønsker også at kunne skabe et familieliv. Derudover er der i en privat praktiserende klinik meget drift, administration og dokumentation, og den tid går fra patienterne, siger hun og tilføjer, at det i en årrække ikke har været så attraktivt at uddanne sig til praktiserende læge.

Men nu er udbudsklinikker som Nordic Medicare begyndt at tilbyde at overtage meget af driftsarbejdet, så lægerne kan fokusere på at være læger for patienterne.

Githa Nelander spår i øvrigt, at regionsrådsvalget vil handle om travlhed på sygehuse og forholdene for sygeplejersker.

- Her mener de røde partier sandsynligvis, at vi skal uddanne nogle flere sygeplejersker. Men når de studerende opdager, hvilke forhold, de vil skal arbejde under, forlader de sandsynligvis uddannelsen.

Hun mener, at man bør udlicitere de opgaver, der ikke kræver sygepleje. For eksempel at rede en seng eller at servere mad, som sygeplejersker gør mange steder.

Et område, der ligesom sygehusene også har et stort fokus netop nu, er klimaet. Og indtil det er muligt at lagre den strøm, man skaber med solceller og vindmøller, bør man stoppe med at opsætte flere, mener Anne Raft,

- Den gode pris, man kan få for at sælge jord til solceller, skal væk, siger hun og tilføjer, at man derudover bør undersøge, hvilken påvirkning, det har på jorden, at man skrotter gamle vindmøllevinger på Lolland og lader epoxy og styren sive ned.

  • Peter Seier Christensen, der sidder i Folketinget for Nye Borgerlige, fortalte om partiets politik på klima- og energiområdet. Her savner man en reel diskussion om atomkraft samt at finde en mulighed for at lagre energi fra solceller og vindmøller. Foto: Maria Glasius Lange
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet