Annonce
Politik

Nyvalgt bliver viceborgmester

Henrik Jacobsen og de konservative var ombejlede på valgnatten. Det har nu resulteret i en viceborgmesterpost til partiet, der kom ind i byrådet med et mandat. Foto: Jan Knudsen

Nyvalgte Henrik Jacobsen (K) tager posten som ny viceborgmester i Lolland kommune.

LOLLAND I dag præsenterede borgmester Holger Schou Rasmussen (S) konstitueringen for det nye byråd i Lolland kommune.

Efter over en uges arbejde med retningen for kommunen i de næste fire år - og ikke mindst at få sat navne på de byrødder, som skal styre skuden som udvalgsformænd, stod det klart, at der er flere overraskelser på holdet.

På valgnatten afviste spidskandidaten for byrådets næststørste parti Venstre, Tine Vinther Clausen, at takke ja til viceborgmesterposten. Dermed var borgmesterens balkort åbent, og her har nyvalgte Henrik Jacobsen fra Konservative altså budt op til dans.

Tine Vinther Clausen har i stedet sat sig på formandsposten i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget som den første kvinde på den post i Lolland kommunes historie.

Byrådets erfarne kvinde, Vibeke Grave (S) fortsætter som formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Det udvalg får dog adskillige tilføjelser og bliver en slags superudvalg i årene, hvor byggeriet af Femern-forbindelsen for alvor tager fart.

Et andet nybagt byrådsmedlem får formandsposten i Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget. Martin Boesen (S) fra Rødby fik et forrygende valg, og bliver, som Heino Knudsen (S) blev det for et par valg siden, belønnet med formandsposten i sportens, kulturens og foreningslivets udvalg.

Thomas Østergaard (S) overtog formandsposten i Børne- og Skoleudvalget efter Signe Lund, og her bliver han nu fast formand de næste fire år.

I Ældre- og omsorgsudvalget vender en tidligere formand tilbage. Marie-Louise Brehm Nielsen har stået i opposition i fire år. Men nu er Din Stemme trådt ind i konstitueringsgruppen, så hun har nu fået formandsposten for hjertebarnet tilbage.

Det magtfulde økonomiudvalg står borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i front for. Udvalget udvides fra i dag ni medlemmer til elleve medlemmer efter nytår.

Blandt de største bestyrelsesposter kan nævnes, at Tine Vinther Clausen (V) bliver formand for REFA IS, mens Michael Knudsen (S) får formandsposten i Lolland Forsyning.

  • Henrik Jacobsen og de konservative var ombejlede på valgnatten. Det har nu resulteret i en viceborgmesterpost til partiet, der kom ind i byrådet med et mandat. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

112

105 taget i fartkontroller

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse