cookie-og-privatlivspolitik
Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard (R) ankommer til Amalienborg Slot for at informere dronningen om ønsker til ny statsminister, og hvem der bør lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.
Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard (R) ankommer til Amalienborg Slot for at informere dronningen om ønsker til ny statsminister, og hvem der bør lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Valg

Østergaard kræver håndslag før Mette F. kan danne regering

De Radikale kræver en forpligtende aftale, før Mette Frederiksen kan stille sig i spidsen for en ny regering.




06. juni 2019 kl. 15:38

Annonce

Der er et flertal, som vil give Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, muligheden for at danne regering.

Det kan dog blive svært, da både Enhedslisten, SF og De Radikale har krav til det største oppositionsparti, der har 91 mandater bag sig uden Alternativet.

Før Mette Frederiksen får chancen for at danne regering, vil partileder Morten Østergaard (R) have et håndslag på, at tingene går i hans retning.

- Mette Frederiksen får chancen for at lede forhandlingerne, men hvis vi ikke kan indgå en forpligtende aftale, så kan hun ikke danne regering, siger han.

Det er torsdag udmeldingen på Amalienborgs slotsplads, hvor Folketingets partier afleverer en seddel til dronningen, hvorpå der står, hvem de peger på som statsminister.

Morten Østergaard peger på en ny retning i udlændingepolitikken, den grønne omstilling, bedre uddannelse, flere pædagoger samt en indikation af, hvor pengene skal komme fra.

- Forudsætningen for, at Mette Frederiksen bliver statsminister på vores mandater, er, at vi kan blive enige om en forpligtende aftale om, hvor den regering skal lede Danmark hen. Hvis ikke vi kan blive enige om det, så bliver hun heller ikke statsminister, siger Morten Østergaard.

Enhedslisten peger på Mette Frederiksen som statsminister, men har en række krav, hun skal leve op til.

- Vi går ind til forhandlingerne med det udgangspunkt, at kontanthjælpsreformen skal ændres, og vi skal have afskaffet integrationsydelsen.

- Vi skal selvfølgelig også bøje os, men vi skal være enige i retningen. Det betyder bedre velfærd, øget lighed, bekæmpet fattigdom, og så skal den grønne omstilling gå hurtigt.

- Hvis vi ikke får forsikring for, at det er det, Mette Frederiksen rent faktisk fører ud i livet, så kan hun ikke regne med os, siger politisk leder Pernille Skipper (EL).




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: FRANCOISE ANDERSEN

HÆRVÆRK I RØDBY 15. december 2019 kl. 14.07

AF: BJARKE ROSENKILDE

Indenrigsministerens… 12. december 2019 kl. 23.09

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

Annonce