Annonce
Politik

Partifæller ser tidligere ungdomsformand som mulig ny LA-leder

Flere fremtrædende medlemmer af Liberal Alliance har peget på den tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Alex Vanopslagh, som ny politisk leder i partiet. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Nepotisme og forkert strategi har præget LA under Samuelsens ledelse, mener Henrik Dahl, som ønsker ny leder.

Efter Liberal Alliancens katastrofevalg ser flere partifæller en mulig ny LA-leder i Alex Vanopslagh, der opstillede i Vestjyllands Storkreds og er tidligere ungdomsformand.

Det fortæller LA-folketingsmedlem Henrik Dahl og landsformand for partiets ungdomsorganisation Signe Bøgevald Hansen.

Partiets leder, Anders Samuelsen, er ikke blevet valgt ind i Folketinget.

Og det er langt fra givet, at hans mulige efterfølger skal være Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der ellers længe har stået som partiets kronprins, mener de to LA-medlemmer.

- Den politiske leder skal jo komme fra vores folketingsgruppe, og Alex Vanopslagh er helt oplagt. Han har været formand for vores ungdomsorganisation og har ført et fantastisk valg i Vestjylland, siger Henrik Dahl, der torsdag morgen selv ligger på vippen i forhold til at komme ind.

Ved folketingsvalget er partiet gået fra 7,5 procent af stemmerne til blot 2,3, og mange profiler - heriblandt Joachim B. Olsen - er ikke kommet ind igen.

- Jeg synes, at ledelsen skal gå af, sådan så vi kan få et opgør med den nepotisme, som har været totalt ødelæggende for partiet, siger Henrik Dahl.

- Det har været Anders' (Samuelsen, red.) familie og venner, der skulle tilgodeses som ministre. Det har ikke været noget som helst med kompetence. Hvorfor i alverden blev Joachim (B. Olsen, red.) ikke udnævnt til minister? Han er en af de mest kompetente MF'ere overhovedet.

Til DR uddyber Henrik Dahl, at det har været nepotisme at udnævne Samuelsens søster, Mette Bock, til kulturminister, og at partiet har været "til grin", fordi Thyra Frank har været ældreminister, selv om hun i hans øjne ikke har kvaliteterne.

Ungdomsformand Signe Bøgevald Hansen peger også på flere politiske "svigt" i løbet af den seneste valgperiode, hvor man en del af tiden sad i regering.

- Der er sket et svigt i forhold til den identitet, man har haft i LA, siger hun.

Bøgevald Hansen mener, at et ledelsesskifte kan komme på tale.

- Man skal i hvert fald finde en ny linje og en linje, hvor man genopfinder sin identitet og det liberale projekt, siger hun.

Spørgsmål: Og det kunne være med en ny leder?

- Ja, helt bestemt.

Spørgsmål: For eksempel som Vanopslagh?

- Ja, han kunne være et godt bud.

Til TV Midtvest afviser Vanopslagh ikke idéen.

- Jeg har aldrig været bange for at tage lederskab, hvad end det har været i gymnasiet, i kommunalpolitik, landspolitik eller ungdomspolitik. Og det har jeg sådan set heller ikke nu, siger han til lokalmediet.

Vanopslagh ønsker imidlertid ikke at kommentere Dahls udtalelser til Ritzau, da han afventer fintællingen af stemmerne.

  • NIELS AHLMANN OLESEN
    Flere fremtrædende medlemmer af Liberal Alliance har peget på den tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Alex Vanopslagh, som ny politisk leder i partiet. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig