Annonce
Politik

René Christensen genvalgt: Glad for lokal opbakning

René Christensen. Foto: Claus Hansen

René Christensen tager det ene af Dansk Folkepartis mandater i Sjællands Storkreds. Han takker især sine lokale vælgere for støtten.

Dansk Folkeparti gik som bekendt voldsomt tilbage ved onsdagens folketingsvalg. Derfor opstod der også lige pludselig spænding om, hvorvidt partiets finansordfører René Christensen fra Systofte ville opnå genvalg.

Det endte dog med, at René Christensen i kraft af 5.175 personlige stemmer sikrede sig det ene af de tre mandater, partiet opnåede i Sjællands Storkreds.

Det var kun Søren Espersen, som med 5.930 personlige stemmer havde større vælgeropbakning blandt DF'erne i storkredsen. Og det glæder trods alt René Christensen midt i skuffelsen over partiets tilbagegang.

- Personligt gik det jo rigtigt godt, og det er jeg glad for, og jeg er især glad for, at lokalbefolkningen bakker så godt op, siger han med henvisning til, at 3.292 af hans 5.175 personlige stemmer blev hentet i Guldborgsundkredsen, hvor han er spidskandidat.

- Men jeg er også gået lidt frem nogle steder på Sjælland, og det tror jeg blandt andet skyldes, at jeg har siddet på en post, hvor jeg har været med til at træffe nogle vigtige beslutninger for folk på Sjælland, siger René Christensen.

Han og partifællerne må nok affinde sig med at indtage en mindre central position på Christiansborg i de kommende år. Men hvad med René Christensens egen position i folketingsgruppen?
- Det kommer meget an på, hvilken position vi får som parti, og hvilken regering, der bliver dannet. Vi er trods alt stadig det tredjestørste parti i Folketinget, og vi vil bruge vores 16 mandater bedst muligt, siger han.

- Men som folketingsmedlem valgt på Lolland-Falster vil jeg nu bruge alle mine kræfter på, at der bliver lavet en udligningsreform inden næste forår. Vi skal simpelthen have en ny kommunal udligning, ellers ser det rigtigt svært ud for blandt andet Lolland-Falster.

René Christensen tilføjer, at han også er spændt på at se, hvad der vil ske med den trafikaftale, som et flertal blandt de blå partier indgik kort før valget blev udskrevet. Det er den aftale, der blandt andet indeholder en omfartsvej rundt om Nørreballe, et ekstra spor på E55 mellem motorvejsfrakørslen ved Højmøllen og Nykøbing.

Han ærgrer sig over, at stemmeprocenten i begge de lokale valgkredse blev meget lav - 77,36 i Lollandkredsen og 81,1 i Guldborgsundkredsen.

- Jeg har ikke noget bud på, hvorfor det blev sådan, men jeg synes, det er ærgerligt og lidt sørgeligt, for man skal huske på, at hvis man ikke stemmer, så har man heller ikke ret til at brokke sig over de politiske beslutninger bagefter. Og hver stemme tæller. Der findes flere eksempler på kandidater, som er blevet valgt, fordi de havde nogle få ekstra stemmer end en anden kandidat, pointerer René Christensen.

  • René Christensen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere