Annonce
Politik

Stor interesse for at hjælpe de ældste

Det store lokale på Kikko Bar var stort set fyldt op ved torsdagens debat. Foto: Anders Knudsen

10 lokalpolitikere diskuterede ældrepleje og omsorg med Ældre Sagen i spidsen

NYKØBING De mennesker, der har brug for hjælp af kommunens plejepersonale, skal have den, når de har brug for det. Også efter klokken 15. Og på samme måde skal personalet omgives af tillid og frihed på deres arbejdsplads.

Det var de 10 fremmødte kommunalvalgskandidater alle enige om under et debatarrangement på Kikko Bar arrangeret af Ældre Sagen i Nykøbing og Sydfalster.

Men det kræver også en enorm indsats, for sådan er situationen ikke nu. Guldborgsund ligger nummer tre, når man ser på kommuner, der har skåret mest i antal visiterede hjemmehjælpstimer fra 2010 til 2020. 49 procent færre hjemmehjælpstimer tilbyder man.

Og det kan være frustrerende for de frivillige, der befinder sig på plejecentrene, og som egentlig gerne vil hjælpe, når der ikke er personale nok efter klokken 15. De må bare ikke.

Og det er et enormt og velkendt problem, siger Annemette Johnsen fra SF.

- Årsagen er, at mange er på deltid, og derfor indkalder man mange vikarer. I bund og grund handler det om arbejdsmiljøet. Vi må skaffe penge til en større bemanding. Det kan være, at der er for mange mellemlederlag, som skal omprioriteres til plejepersonale.

Jan Warming fra Nye Borgerlige peger på, at situationen er anderledes på private plejecentre, hvor det er muligt at få pleje efter klokken 15. Derfor relaterer det sig ifølge ham til dårlig ledelse på de kommunale plejecentre.

Og hos Dansk Folkeparti er der enighed.

- Det her er det, vi skal arbejde med. Hvordan skal systemet struktureres? For der skal gøres noget ved det, sagde René Christensen og tilføjede, at det ikke blot er et problem i Guldborgsund.

- Det er pudsigt, at alle pludselig er blevet konservative. For det her har vi i Konservative talt om i mange år, lød det fra Johannes Kruse Kristensen.

Ulla Munksgaard fra Alternativet pegede på, at plejepersonalet er et underbetalt kvindefag, og at det kan være årsagen til, at der er så stor mangel på medarbejdere.

- Vi skal landsdækkende set finde en måde at få flere til at interessere sig for faget.

Men der er altså mange, der stadig interesserer sig for de ældre og svage, og det er de 300 frivillige, der er tilknyttet Ældre Sagen. 200 af dem er frivillige inden for det sociale område, og de gør det i et rigtig godt samarbejde med kommunen, supplerede formanden for Ældre Sagen, John Hansen.

- Vi er rigtig glade for at kunne hjælpe med at støtte, forklare og så videre for dem, der har brug for det.

Og så har man alligevel hørt om problemer med at lade de frivillige komme tilbage på plejecentrene efter genåbningen, lød en kommentar fra salen. Hvorfor kan det ikke lykkes?

- Alle politikere vil gerne have frivillighed. Jeg har hørt, at der er problemer med at få hjælp til at stille borde og stole op og til at servere øl til gæsterne ved dans og café. Men nu går jeg hjem og taler med min direktør, og så får vi løst det én gang for alle. For det er ikke i politisk interesse, at der er problemer med det, lød det fra borgmester og spidskandidat for Guldborgsundlisten, John Brædder.

I løbet af eftermiddagen blev der også talt om demensvenlige plejecentre, som social, sundhed og omsorgsudvalget og byrådet har afsat 300 millioner kroner til, lød det fra Socialdemokratiets Martin Pedersen, der også sidder med i det ansvarlige udvalg.

Han understreger desuden, at udvalget har talt med ældre og personale på en stor del af kommunens plejecentre i arbejdet med kvalitetsstandarderne. Men ikke dem alle.

Venstres Claus Bakke har i denne byrådsperiode siddet i børn, familie og uddannelsesudvalget, men vælges han ind igen, vil han gerne beskæftige sig med de ældre.

- Og så besøger vi alle plejecentre, understreger han.

Ulla Munksgaard fra Alternativet er enig i, at man må ud på plejecentrene og interviewe beboere for at vide, hvad det gode liv er for dem og indrette standarderne efter det.

Det er første gang, at Ældre Sagen arrangerer en debat i forbindelse med et kommunalvalg, siger John Hansen.

- Men jeg har været i bestyrelsen i 20 år og har aldrig oplevet en værre periode for ældre end under coronaen. Folk var kede af det, og det gjorde mig meget engageret i deres forhold. Nu må der gøres noget.

Der blev blandt andet talt kvalitetsstandarder, visitationer, demensvenlige plejecentre og frivilliges rolle under debatten, hvor kandidater fra 10 partier deltog. Foto: Anders Knudsen
Ældre Sagen er efter coronapandemien blevet mere aktivistisk på de ældres vegne, mener formand John Hansen. Foto: Anders Knudsen
  • Det store lokale på Kikko Bar var stort set fyldt op ved torsdagens debat. Foto: Anders Knudsen
  • Der blev blandt andet talt kvalitetsstandarder, visitationer, demensvenlige plejecentre og frivilliges rolle under debatten, hvor kandidater fra 10 partier deltog. Foto: Anders Knudsen
  • Ældre Sagen er efter coronapandemien blevet mere aktivistisk på de ældres vegne, mener formand John Hansen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster